Valgaftenen på Ballerup Rådhus er særegen. De lange knive er sløve og støvede, og opskriften på rævekagerne er for længst glemt.

For der bliver - igen - ikke meget spænding om, hvem der bliver borgmester i Ballerup Kommune efter kommunalvalget.

Til gengæld bliver det værd at holde øje med de interne magtforhold i den borgerlige blok, hvordan sagerne om de mange byggerier i kommunen vil præge valgkampen - og så kan en ny lokalliste måske komme i kommunalbestyrelsen. 

Hvad er der på spil?

Der bliver med meget stor sandsynlighed ikke tale om et magtskifte i Ballerup Kommune. Socialdemokratiet troner meget sikkert i borgmesterstolen.

• Det skal dog blive interessant at se, om De Konservative kan true Venstres plads som oppositionsleder.
• … og om Socialdemokratiets absolutte flertal kan skrumpe for til gengæld at give de øvrige partier i kommunalbestyrelsen en smule mere manøvrerum.
• Endelig skal det blive spændende at finde ud af, om den nye lokalliste, Ballerup Listen, får kæmpet sig til et mandat.

Hvem er favoritten og hvorfor?

Den siddende borgmester siden 2012, Jesper Würtzen (S), er storfavorit. Det er der flere årsager til:

• Socialdemokratiet har siddet på magten siden 1933, og partiet har med undtagelse af fire år omkring årtusindeskiftet haft absolut flertal i kommunalbestyrelsen siden 1981.
• Jesper Würtzen er uhyre populær blandt vælgerne. Ved valgene i 2013 og 2017 fik han begge gange omkring 27 procent af samtlige afgivne stemmer i kommunen. Det overgås kun af en håndfuld andre borgmestre i hele sendeområdet. En undersøgelse fra Voxmeter viser tilmed, at han er den borgmester i landet, der oplever den største tilfredshed blandt kommunens borgere.
• Selv hvis Socialdemokratiet mister dets absolutte flertal, burde partiet uden besvær kunne samle støtte fra et eller flere andre partier. Jesper Würtzen har således formået at samle alle partier om tre ud af de seneste fire års budgetter.
• Borgmesteren er også lykkedes med at skabe et fint politisk klima i kommunalbestyrelsen og samtidig holde orden på de indre linjer, selvom en 16 mand stor gruppe alt andet lige ikke altid er enige om retningen.

Hvem er førsteudfordreren og har han en chance?

Der er ikke en reel udfordrer - i hvert fald ikke en, der har chance for at blive borgmester. Men der er til gengæld to borgerlige partiformænd, der begge ser mulighed for at blive det største oppositionsparti.

• Venstre er lige nu det “store” borgerlige parti med tre mandater i byrådet, men står over for et vendepunkt ved kommunalvalget til november:
• 2. viceborgmester, Kåre Harder Olesen, siger farvel og tak efter 24 år i kommunalbestyrelsen i Ballerup Kommune.
• Det bliver 44-årige Mikael Wandel, der skal fylde skoene efter den garvede venstremand. Wandel blev slået med 15 stemmer af sin kone ved kommunalvalget i 2017 - og kom ikke ind. Han sad dog i kommunalbestyrelsen fra 2015 til 2017, har siddet i Venstres hovedbestyrelse og været formand for Venstre i Ballerup, inden han blev spidskandidat. Vil med egne ord forsøge at fratvinge Socialdemokratiet det absolutte flertal.
• De Konservative har lige nu kun ét mandat i kommunalbestyrelsen, men det er langtfra urealistik, at partiet bliver større end Venstre ved valget.
• Den kontante Allan Kristensen sidder på partiets ene sæde på rådhuset og har haft fire år til at markere sig overfor de borgerlige vælgere, mens Mikael Wandel fra Venstre er udfordret af at have været ude af både vælgernes søgelys og det daglige byrådsarbejde med det lokalpolitiske stof.
• Det Konservative står til flotte meningsmålinger på landsplan, og det kan have fine muligheder for også at smitte af i Ballerup Kommune, hvor de Konservative historisk - vi skal godt nok tilbage til 80’erne - har stået stærkt.

Men hvordan adskiller Venstre og Det Konservative Folkeparti sig rent politisk?

• Særligt på skoleområdet har der for nyligt været forskelle at spore. Venstre trådte ud af skoleforliget, fordi “posen skulle rystes”, mens De Konservative var tilfredse med at fortsætte i forligskredsen, da det ville sikre mest mulig frihed og selvbestemmelse til de enkelte skolebestyrelser.
• Helt generelt har de to partier dog været enige i de fleste sager. De har begge været med i de to første budgetter og det sidste budget i valgperioden, mens de i forbindelse med budgetaftalen for 2021 valgte at forlade forhandlingerne, da de var utilfredse med, at der ikke var plads til skattelettelser.

Hvordan gik det ved valget i 2017?

Socialdemokratiet gik frem og gjorde sit absolutte flertal endnu mere markant. Partiet konstituerede sig med alle partier, men ragede alle formandsposterne til sig.