Hanne fik blodprop: Plejehjem erkender fejl, men erstatning udebliver

Beboere på danske plejehjem har ikke krav på erstatning, hvis de bliver fejlbehandlet. Det opdagede Mogens Munck, da hans kone fik et slagstilfælde.

En novembermorgen får Hanne Munck en stor blodprop i hjernen og falder om på toilettet. 

quote Det er helt utilgiveligt

Mogens Munck

Hun bor på det kommunale plejehjem Toftehaven i Ballerup, fordi hun har demens, og desuden lider af hjerteflimmer, som hun får medicin for. 

Alligevel venter plejehjemmets personale til fem timer efter slagstillædet, før de tilkalder en læge, fordi de har svært ved at vække hende, fremgår det af kommunens egen redegørelse af forløbet. 

Efter hændelsen vælger Hannes mand gennem 56 år, Mogens Munck, at klage til patientombuddet, som udtaler skarp kritik af plejehjemmet på grund af den svigtende behandling. 

Selvom dét sker, har ægteparret dog ikke krav på at få erstatning, erfarer han. 

Det ville de have haft, hvis ulykken var sket på et hospital, men en undtagelse i sundhedsloven betyder, at fejlbehandlinger på plejehjem og andre kommunale institutioner ikke er omfattet af patienterstatningen, og at ansatte derfor ikke kan drages til ansvar for deres fejl. 

Se nyhedsindslag med Mogens Munck fra onsdag den 28. december 2016 klokken 19.30. 

Hanne Munch bliver lam og mister evnen til at tale efter ulykken, og det kunne måske være undgået ved akut behandling, så hendes hjerne havde fået ilt igen. 

quote  Det er ravende forkert, som systemet er skruet sammen

Mogens Munck

Derfor mener Mogens Munck, at loven bør ændres omgående. 

- Hvis personalet på et hospital kan gøres ansvarlig for en fejlbehandling, så burde personalet på et kommunalt plejehjem også kunne gøres ansvarlige, siger han til TV 2 Lorry. 

Førhen gik ægteparret lange ture i skoven, hvor de hyggede sig sammen, men det er slut nu.

- Jeg skal leve med, at et totalt svigt fra plejehjemmets side betyder, at jeg sidder her med en total lam hustru, som ikke kan reagere på noget som helst. Det er helt utilgiveligt, siger Mogens Munck. 

Efter patientombuddets kritik har Ballerup Kommune beklaget hændelsen, og plejehjemmets leder er blevet fritstillet.

Kommunen øsker dog ikke at yde økonomisk kompensation til familien, når loven om patienterstatning ikke gælder for plejehjemspersonalet. 

Sagen er derfor blevet principiel for Mogens Munck, forklarer han. Det handler ikke kun om penge, men om plejehjemsbeboernes retsikkerhed. 

- Det er ravende forkert, som systemet er skruet sammen. Når kommunen ikke ifølge loven behøver at tage ansvaret, siger han til TV 2 Lorry.  

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

20170831-133307-L-1920x1278we

Se kortet: Her er der igen rent vand i hanen til over 52.000 borgere

ipiccy_image

playKan hjemmearbejdet mærkes i skuldre og led? Her er fire øvelser fra fysioterapeuten

20200413-165258-A-1920x1281we

Udskudte operationer i hovedstaden skal afvikles inden sommer

20171010-125558-L-1920x1281we

Forureningskilde fundet på Frederiksberg - nu ledes der efter endnu en

Ballerup

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere