Buschauffør efterlyses: Bankede tissetrængende passager

En dansk buschauffør efterlyses, efter han angiveligt skulle have banket en beruset passager i Ballerup i weekenden.

En beruset buspassager fik efter eget udsagn en noget hårdhændet behandling af en buschauffør på banegårdspladsen i Ballerup i weekenden.

For da den 36-årige mand lørdag morgen klokken lidt i otte steg ud af bussen for at lade vandet, blev han angiveligt udsat for vold af buschaufføren.

Københavns Vestegns Politi bekræfter, at de mandag har modtaget en anmeldelse på sådan en episode.

I døgnrapporten beskriver politiet anmeldelsen således:

- Manden, der var beruset, var steget ud af bussen for at tisse, da buschaufføren efter sigende skulle være kommet ud for at vise manden hen til et toilet i et privat personalerum. Manden nægtede at gå ind, hvorefter buschaufføren råbte racistiske udsagn og slog manden med knytnæve i ansigtet.

Derfor efterlyser Københavns Vestegns Politi nu den pågældende buschauffør. 

- Vi vil selvfølgelig gerne i kontakt med ham, for han skal selvfølgelig afhøres, så vi også får hans version af historien, siger fagkoordinator i Lokal Efterforskning Nord, under Københavns Vestegns Politi, Bjarne Stig Nielsen, til TV2 Lorry.

Gerningsmanden beskrives som dansk, cirka 180-185 centimeter høj med almindelig kropsbygning. Han bar briller, havde kort, lyst hår og var cirka 30-35 år. Han talte flydende dansk og bar buschaufføruniform.

Bjarne Stig Nielsen opfordrer dog buschaufføren til selv at kontakte politiet.

- Selvfølgelig får vi fat i ham, det er jo kun et spørgsmål om tid, så jeg vil da opfordre ham til selv at melde sig.

Har du oplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på telefon 43 86 14 48.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik