Branden tog hele taget

Den voldsomme brand på Rosenlundskolen i Skovlunde i går har raseret hele taget på skolen idrætshal. Politiet leder i dag efter brandårsagen.

Søndag var branden på Rosenlundskolens idrætshal så voldsom at politiet bad folk holde sig indendøre. Og slukningen foregik i hele to omgange.

Branden blev opdaget lidt før kl. 12 og politiet advarede folk med luftsirener.

- Ilden løb inde under taget på idrætshallen. Derfor måtte vi varsle to gange, siger vagtchef Kim Madsen hos Københavns Vestegns politi til TV 2 Lorry i dag.

- Politiet arbejder i dag på at finde årsagen til branden, siger Claus Stamp efterforsker hos lokalpolitiet i Gladsaxe.

- Vi ved først om et par dage hvad årsagen er, men ser bl.a. på om det kan være en overgang i de elektriske installationer.

Hele taget på idrætshallen er væk som følge af branden.

- Eleverne skal nok ikke regne med at have gymnastik i hallen de næste par uger, siger Claus Stamp til TV 2 Lorry.

Indslaget herover er fra udsendelsen søndag aften.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik