Zoos zooklister cyklede 14.090 kilometer på en måned

Københavns Zoos medarbejdere har cyklet 14.090 kilometer på en måned. Og det har de vundet en pris for.

Københavns Zoos medarbejdere har flere talenter end at passe på eksotiske dyr. De kan cykle, så det basker.

quote Vi har egen indgang, cykelparkering under tag, gode bade- og omklædningsforhold lige ved siden af, et godt cykelværksted, luftkompressor og el-cykler

Bettina Jørgensen, sekretær i Københavns Zoo

I maj måned har 64 medarbejdere cyklet 14.090 kilometer. Det svarer til 7,3 kilometer om dagen per mand.

Zoo deltog i Cyklistforbundets kampagne, "Vi cykler på arbejde", og med hold som Racerslangerne, Zooklisterne, Zoolskinsholdet og Cykelgummibandenefter sikrede medarbejderne  sig Cykelpendlerprisen.

Det giver et certifikat som Cykelvenlig Arbejdsplads og en fælles arbejdscykel. 

Sekretær nominerede sin arbejdsplads

Bettina Jørgensen, der er sekretær i Københavns Zoo, nominerede sin arbejdsplads: 

- Vi har egen indgang, cykelparkering under tag, gode bade- og omklædningsforhold lige ved siden af, et godt cykelværksted til småreparationer, luftkompressor og el-cykler, som man kan låne for at se, om det skulle være noget for en, skrev hun.

Og det er noget man sætter pris på hos Cyklistforbundet: 

- Det er dejligt at se, når virksomheder tilbyde gode cykelforhold og gør det let og attraktivt for medarbejderne at tage cyklen frem for bilen til arbejde. At cykle hver dag gør en stor forskel for den enkeltes livskvalitet og sundhed, og det giver bedre bymiljø og mindre trængsel. Det giver mening for alle at få flere op på cyklen, siger Klaus Bondam.

Over 37.000 mennesker fra virksomheder i Region Hovedstaden deltog i "Vi cykler på arbejde". 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik