Zoos nye næsehorn opkaldt efter nationalpark

Det tre måneder gamle næsehorn, der galoperer rundt i Zoo, har fået et navn. Han er opkaldt efter en nationalpark i Sydafrika.

Han er opkaldt efter Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika, som Zoo i mere end 15 år har haft et tæt samarbejde med. I 2006 kom hans mor, Minna, til Zoologisk Have fra nationalparken i Sydafrika.

Nu har han selv fået et navn. Hils på Pilan!

Vigtig samarbejde med Pilanesberg

- Vi navngiver det nye næsehorn Pilan, fordi vi gerne vil bruge navnet til at fortælle historien om, hvor Zoos næsehorn kommer fra og sætte fokus på det store videnskabelige samarbejde, vi har med Pilanesberg Nationalpark i Sydafrika", siger Steffen Stræde adm. direktør i Zoo.

Samarbejdet med Pilanesberg startede med økonomisk støtte til to danske biologer, der ved hjælp af øremærkning af næsehornene kunne følge udviklingen af bestanden fra år til år.

I 2006 overtog Zoologisk Have sammen med parkforvaltningen denne opgave, og i 2010 besluttede Zoo at bygge en forskningsstation i parken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik