Zoo's elefanter bekæmper madspild: Spiser 200 kilo græskar

Madspild er håbløst umoderne og spild af ressourcer. Derfor har Tivoli givet deres Halloween-pynt til Zoologisk Have.

Der er muligvis et par børn rundt omkring i hovedstaden, der er ærgerlige over, at Halloween er overstået. 

Men i Zoologisk Have på Frederiksberg har der været glade dage i den seneste uge, hvor de mange pyntegræsker er blevet delt rundhåndet ud i burene. 

Chimpanserne har danset, flodhestene har gnasket og køerne har tygget glædeligt på den orange frugt. 

 Festlighederne toppede i dag hos elefanterne. 

København Zoo har nemlig lavet et samarbejde med Tivoli, således at de store dyr fik forlystelsensparkens kæmpegræskar, som stammer fra årets græskardyrker-konkurrence. 

Græskarene vejede næsten 200 kilo, men det var ingen sag for elefanterne, der fik trådt dem i stykker på få minutter. 

- Vi synes ikke, at man skal smide ting og mad ud her i zoo, så derfor er vi glade for samarbejdet, og så er det jo også lidt sjovt at se dyrene med de store græskar, fortæller Jacob Munkholm Hoeck fra København Zoo til TV 2 Lorry. 

Han vil ikke afvise, at de udvider konceptet til næste år, så også andre borgere fra hovedstadsområdet kan aflevere deres kæmpegræskar i haven. 

I videoen nedenfor kan  du se, hvordan chimpanserne legede med maden for nogle dage siden. 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik