Zoo: Dyremad er dyrere end plejehjemsmad

Myreslugerne i København Zoo er dyrere at bespise end kommunens plejehjemsbeboere.

Flere af dyrene i København Zoo har temmelig dyre og eksotiske madvaner.

En myreslugers menu, der blandt andet består af melorme, koster fx 102 kroner per dag. Til sammenligning bruger Københavns Kommune 100 kroner på mad til en plejehjemsbeboer per dag. Det skriver metroxpress.

Okapiens er også en dyr beboer i Zoo. Den foretrækker nemlig at spise blade fra træerne året rundt. Men om vinteren er der ingen blade på træerne på Valby Bakke.

- Det er jo ikke muligt at købe blade, så vi må ud og plukke bladene om sommeren og fryse dem ned. Men vi ejer ingen skov, og man kan ikke bare tage bladene fra træerne i parkerne, så vi kan ikke skaffe nok blade, siger Tine Mangart Søland, der er ansvarlig for fordelingen og bestillingen af foderet til dyrene i Zoologisk Have, til metroxpress.

Også girafferne og aberne forlanger blade. Som 'blad-erstatning' får dyrene fløjet Kentucky-hø ind fra USA til 200.000 kroner om året.

Ifølge Tine Mangart Søland er fuglene dog de dyr, der har den mest besværlige madplan. Zoo har mange fugle, og de skal alle have forskellig mad. Især havens to storke tager for sig. Den spinkle, høje fugl smæsker i sig for 25 kroner alene i kylling og mus om dagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik