Youtube-stjerner: "Kunne være vildt at vinde Årets Youtuber"

Inden Guldtuben i morgen i Royal Arena, har vi talt med to af Danmarks største YouTube-stjerner, Victoria Garber og Albert Dyrlund.

YouTube har i dag et godt tag i børn og unge.

Den danske del af YouTube bugner med unge mennesker, der har seertal svarende til en mindre landsdækkende tv-kanal. YouTube-stjernene er for det meste unge, der har deres egne kanaler, hvor de lægger videoer op af dem selv, mens de laver forskellige ting. Det kan være alt fra computerspil til videoer om mode eller makeup.

Mange af de store youtubere er en del af et netværk kaldet Splay Danmark. Splay Danmark har også en YouTube-kanal, hvor de samler de bedste Youtube-stjerner, så de kan samarbejde og lave små programserier.

Awardshow med vokseværk 

For tre år siden blev der dannet et Award-show for youtubere kaldet Guldtuben. Her samles youtuberne for at lade deres seere hylde og kåre årets vindere som de bedste i forskellige kategorier. Første år blev det sendt fra Bremen Teater med 500 tilskuere.

I morgen lørdag d.9 septemer bliver det for tredje gang holdt, men denne gang fra et langt større sted med flere tilskuere. Det bliver nemlig holdt i Royal Arena med hele 16.000 tilskuere og sendt live på TV2 Zulu fra 19:20. 

Vi har derfor talt med Victoria Garber og Albert Dyrlund om, hvordan det er at være youtuber og forberedelserne op til guldtuben. Både Albert og Victoria er to af Danmarks største youtubere og er begge en del af Splay Danmark.

Begge venter spændte på i morgen, og Albert, som er nomineret i hele fem kategorier til Guldtuben, siger:

- Man håber man vinder, men man ved jo ikke helt. 

Victoria, som har været nomineret - men endnu ikke har vundet en pris - udtaler:

- Det ville være sindssygt at kunne vinde noget sådan som Årets beauty og style.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik