I 2011 kom yogaen ind på en 14. plads over de sportsgrene danskerne dyrker - lige efter golf.
Der er ikke lavet nye tal for hvor mange, der dyrker yoga. Men yogaen kravler op ad listen.
- Der er ingen tvivl om at det er en sport, der er i rivende udvikling. Det kan man både se af antallet af yoga-lærere, der bliver uddannet og på antallet af steder, der udbyder yoga, siger Maja Pilgaard, Analyse- og forskningsleder i Idrættens Analyseinstitut.
Søger man efter firmanavne indeholdende yoga på cvr-registret dukker 321 firmaer op - 200 af disse ligger i Region Hovedstaden - 113 i Københavns Kommune.
På festivallen er yogaens demografi også synlig - 9 ud af 10 yoginier - er kvinder.
- Den typiske yoga-udøver er en veluddannet kvinde, der bor i storbyen eller nord for København, siger Maja Pilgaard.
Der er Yogafestival på 10-øren på Amager Strand. Den startede i fredags og varer til og med i morgen, søndag d. 30. august.