Lokalpolitiet i Roskilde vil gerne høre fra vidner, der har overværet hændelsen, eller genkender de to mistænkte ud fra signalementet, som du kan se længere nede i artiklen. Foto: Kim Haugaard - Ritzau Scanpix

Ydmygende overfald på åben gade: Kvinde nikket skalle og overhældt med vin

En 27-årig kvinde blev tirsdag aften overfaldet, efter hun havde afvist to fremmede mænd, som spurgte hende om jointpapir. Politiet efterlyser vidner.

En 27-årig kvinde måtte en tur på skadestuen, efter at hun blev overfaldet på groveste vis af to fremmede mænd på Eriksvej i Roskilde tirsdag aften ved 21-tiden.

Ifølge Midt- og Vestsjællands Politis døgnrapport havde kvinden truffet mændene, der havde spurgt, om hun havde noget jointpapir.

Da hun afslog og sagde, det var ulovligt, opstod der en uoverensstemmelse imellem kvinden og de to mænd.

Læs også Nikolaj efterlyste gerningsmand: Nu er der afgørende nyt

Forsøgte forgæves at gå væk

Da kvinden forsøgte at gå væk, tog den ene mand fat i hende og nikkede hende en skalle, så hun faldt om.

Som om det ikke var groft nok, hældte den anden mand en flaske hvidvin ud over kvinde, mens hun lå på jorden.

Kvinden blev efterfølgende undersøgt på skadestuen, men slap fra overfaldet med knubs.

Lokalpolitiet i Roskilde vil gerne høre fra vidner, der har overværet hændelsen, eller genkender de to mistænkte ud fra signalementet. Kontakt politiet via telefon 114.

De to mænd beskrives som:

A: Mand, Dansk af udseende, 18-25 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Talte: Dansk, Iført: mørk trøje, lyse bukser, Halsedisse. Så hærget ud, medbragte cykel

 

B: Mand, Dansk af udseende, 18-25 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, yderligere kendetegn: Let fuldskæg., Talte: Dansk, Iført: Grå hættetrøje, Hvide malerbukser., Medbragte lilla cykel

 

Kilde: Midt-og Vestsjællands Politi