What the kork? København får nyt p-hus af bark

Et nyt parkeringshus i Københavns Nordhavn bliver det første store byggeri i Danmark med kork som facademateriale.

Mere end 2.700 kvadratmeter kork kommer til at beklæde facaden på et fem etager højt parkeringshus i Københavns Nordhavn. Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Du har hørt om mursten, beton, træ, glas og andre gængse materialer, man kan iklæde en bygningsfacade.

Men når snakken falder på kork, er det nok de færrestes første indskydelse, at sådan noget er oplagt til andet end vinpropper og opslagstavler.

Ikke desto mindre er det netop, hvad et kommende og kæmpestort parkeringshus i Københavns Nordhavn bliver iklædt.

Læs også Stjernearkitekt får afslag på byggeri i København: ”Historisk grimt”

By & Havn afslører i en pressemeddelelse, at tegnestuen Vilhelm Laurtizen Arkitekter står bag det vindende forslag til et nyt parkeringshus i bydelen.

Det nye parkeringshus i Københavns Nordhavn bliver samtidig det første store byggeri i Danmark, der får kork som facademateriale.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Det er planen, at der skal gro slyngplanter op ad facaden. Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Gestus til fortidens træindustri

Mere end 2.700 kvadratmeter kork kommer til at beklæde facaden på det fem etager høje parkeringshus, der skal opføres på Trælastholmen i Nordhavn lige ved den kommende metrostation. Parkeringshuset kommer til at kunne rumme omkring 350 biler.

Netop områdets fortid som opbevaringssted for træ har været inspirationskilde for kork-idéen. Kork kommer nemlig fra træer - nærmere bestemt fra korkegetræets bark.

- Forslaget er både en gestus til områdets historie som et sted, hvor man opbevarede og håndterede træ og samtidig et ønske om at tilføje et bæredygtigt og legende element til Nordhavn som bydel, siger Anne Møller Sørensen, partner i Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

Læs også Verdens mest bæredygtige byggeri skal ligge i Ørestad

Og det forslag begejstrede By & Havn i en sådan grad, at tegnestuen løb med sejren i arkitektkonkurrencen.

- Forslaget skal fremhæves for at frembringe en helhed, der er troværdig og langtidsholdbar og som bidrager med en egenart der giver med- og modspil til både Sundmolen og Trælastholmen, står der blandt andet i dommerbetænkningen.

Artiklen fortæstter efter billedet...

Om aftenen og natten kommer kunstig belysning til at forstærke og fremhæve korkfacadens udtryk. Foto: Vilhelm Lauritzen Arkitekter

Bæredygtigt bark optager CO2

Kork som facademateriale er langt fra et nyt indslag i arkitekturbranchen. I 1970'erne og 1980'erne var kork hyppigt inventar i parcelhuse som gulvbelægning eller køkkenfacade.

Men i takt med tidens trends om bæredygtighed i byggerier, så giver korkens comeback faktisk god mening.

Ifølge Vilhelms Lauritzen Arkitekter er kork nemlig internationalt anerkendt som et undervurderet materiale for sine bæredygtige, miljøvenlige og genanvendelige egenskaber.

- I både form og funktion er facadekork fuldstændig oplagt til dette projekt. Det er et komprimeret materiale uden for- og bagside, som er 100% naturligt og hårdført over for vind og vejr, udtaler Anne Møller Sørensen.

Læs også Sidste mega-projekt i Ørestad bliver stort, klimavenligt boligbyggeri

- Et større fokus på bæredygtighed og et behov for at handle her-og-nu kræver, at vi arbejder på nye måder med de dokumenterede materialer og teknologier, vi allerede kender, siger hun.

Facadekork stammer fra korkegens bark, der høstes hvert 9. år, hvorefter det vokser ud igen.

Kork indeholder hverken kemikalier eller giftstoffer, og så optager det mere CO2 end det udleder i løbet af sin levetid.

Noget tyder dermed på, at det corky materiale har gjort et comeback i byggeri for bestandigt.

TV 2 Lorry har lavet en serie med navnet Klimakasser, hvor vi går i dybden med fremtidens bæredygtige byggerier.

Du kan se alle afsnit ved at følge linket her. I videoen herunder kan du se afsnittet 'Verdens mest bæredygtige byggeri på vej i København':

06:22 Luk video

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik