WestMarket i modvind: Stadeholdere betaler ikke husleje

Madmarkedet, WestMarket, på Vesterbro kæmper med at lokke gæster til. Markedet er derfor halvtomt, og flere stadeholdere betaler ikke huslejen.

Det halter for WestMarket på Vesterbro.

Kun 30 ud af 69 stadepladser er lejet ud, fordi der har manglet kunder i biksen. Derfor har nogle lejere ike betalt husleje.

quote Der er blevet lovet noget, der ikke kan indfries.

Bobby Elahi, indehaver af Curry Nation

- Jeg har ikke råd til at betale den, som det er nu her. Jeg er ret sikker på, at vi kommer til at skulle betale det, når det kommer op at køre engang, siger Peter Falkenberg, indehaver af Juices and Shakes.

Han og flere andre stadeholdere mener, at markedets problem er markedsføring:

- Der er ikke nok, der ved, at vi er her, siger han. 

Flere af stadeholderne kan ikke betale deres husleje, fordi der er for få kunder. Ledelsen forsøger at få flere kunder til markedet med forskellige initiativer.

- Der har ikke været helt så mange kunder fra start. Der er glippet noget med markedsføringen, siger Gro Georg Jensen, indehaver af Gros.

- Der er blevet lovet noget, der ikke kan indfries, siger Bobby Elahi, indehaver af Curry Nation. 

Sådan så det ud, da WestMarket åbnede i januar i år. Nu er der lukkede skodder flere steder i bygningen.
Sådan så det ud, da WestMarket åbnede i januar i år. Nu er der lukkede skodder flere steder i bygningen.

Skuden skal vendes

Markedet åbnede under stor bevågenhed for lidt under et år siden. Men markedet har ikke haft samme bid i kunderne som andre madmarkeder i København. 

- Man skulle skabe en mere hyggelig stemning hernede. Det er meget bart og hal-agtigt, siger en af gæsterne, Agnete Gransløv Moltzen.

Ledelsen satser nu på at få tilstrækkelig mange kunder til at besøge madmarkedet. 

Markedet holder blandt andet genbrugsmarked hveranden søndag, og man planlægger at ændre på markedets udseende - blandt andet vil man lave et torv og bygge indgangen mod Vesterbrogade om, så markedet ser mere åbent ud.

-  Jeg synes, vi gør, hvad vi kan, for de midler vi nu engang har, siger direktøren Peter Jensen, der fortæller, at der i december kommer fire nye lejere.

quote Jeg synes, vi gør, hvad vi kan, for de midler vi nu engang har.

Peter Jensen, direktør for WestMarket

- Det kører bedre nu. Det er ikke godt nok, og det er ikke nået derop, hvor det skal. Men det går fremad, siger Gro Georg Jensen, indehaver af Gros.

Ifølge direktøren er antallet af besøgende steget med otte procent indenfor det sidste kvartal. Han vil dog ikke oplyse besøgstallene.

WestMarket fik for fire måneder siden en stor kapitalindsprøjtning, og der blev skiftet ud i ledelsen med ny betsyrelsesformand og direktør.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik