Vrede vognmænd anklager kommune for pris-dumping

De priser, som Roskilde Brandvæsen har udkonkurreret private vognmænd med, er ren ønsketænkning.

Det mener man i såvel Danske Busvognmænd som Kjøbenhavns Vognmandslaug, som har analyseret den kalkulation, som er kommet frem om grundlaget for brandvæsnets kørsel med lastvogn og busser. Det skriver DAGBLADET Ringsted.

Som organisationerne ser det, regner brandvæsnet med en samlet lønudgift på sin buskørsel, som ligger på næsten det halve af, hvad private vognmand betaler i løn til deres chauffører.

Desuden afskrives køretøjerne over 10 år, selv om kontraktperioden kun er tre år, og udgifterne til vedligeholdelse af bilerne ligger på kun en fjerdedel af, hvad vognmændene finder realistisk.

Samlet anslår vognmændene, at brandvæsnets tilbud ligger mere end 20 procent under de reelle omkostninger og anklager derfor kommunen for dumping af priserne, skriver DAGBLADET Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik