Voldtægtssager droppes oftere i København

Der er stor forskel på politiets efterforskning af voldtægter på Amager og i Assens. Det viser Rigsrevisionens undersøgelse af 498 voldtægtsanmeldelser i hele Danmark.

I København henlagde man således sidste år 38 procent af alle voldtægtsanmeldelser uden at sigte og afhøre en mistænkt. Landsgennemsnittet ligger på 16 procent.

Rigsrevisionens undersøgelse af 498 voldtægtsanmeldelser, hvor de tager det forbehold, at nogle kredse kun har få sager.

Ifølge Rigshospitalets Center for Seksuelle Overgreb, der årligt samarbejder med politiet i godt 250 voldtægtssager, er der stor forskel på, hvor grundigt politikredsene efterforsker sagerne. Nordsjællands Politi fortjener dog ros.

- Der kan være endog ganske stor forskel. Der er steder i landet, hvor det kører bedre end andre, siger leder Hanne Baden Nielsen til metroxpress.

Forklaringen på de københavnske tal er, ifølge chefanklager Karin Thostrup fra Københavns Politi, at man er begyndt at registrere anderledes.

- En stor del af forskellen til de øvrige politikredses henlæggelsesprocent kan forklares med, at vi i 2014 har ændret praksis, sådan at vi så vidt muligt har registreret alle henvendelser fra personer, der angiver sig udsat for voldtægt, som anmeldelser, siger hun til metroxpress.

Siden man ændrede metoden, er tallet for anmeldte voldtægter i København steget fra 44 i de første 11 måneder af 2012 til 81 i samme periode i 2014. Rigspolitiet fortalte i sidste uge til metroxpress, at man er ved at endevende voldtægtsområdet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik