Foto: Local Eyes

00:58

1 af 2

Voldsomt uheld sender bil i grøften: Kan skyldes glat føre

Ulykken, der har kvæstet fire personer, skyldes formentlig det glatte føre.

En bil er mandag aften kommet yderst galt afsted på Herredsvejen i Hillerød.

- Det er tilsyneladende en soloulykke. En bil med fire personer kører af vejen og ender i grøften, fortæller Jan Hedager, vagchef hos Nordsjællands Politi, til TV 2 Lorry.

Han oplyser desuden, at der blev kaldt fire ambulancer til stedet, og at mindst én af personerne er kommet alvorligt til skade. 

Læs også Mand i livsfare efter voldsomt overfald: Politiet søger vidner

Advarsel til andre bilister

Politiet udfører nu tekniske undersøgelser på stedet, ligesom der er kommet en bilinspektør frem for at klarlægge, hvordan det kunne gå så galt.

- Uheldet er antageligt sket som følge af glat føre, men vi kan ikke sige det med sikkerhed, før undersøgelserne på stedet er foretaget, siger Jan Hedager.

Uanset hvad, er politiet - igen, igen - ude med en advarsel til bilisterne:

 

Læs også 12 uheld på 3 timer: Nu sender politiet "en meget kraftig advarsel"