Voldsomt overfald ved Glostrup Station: To gerningsmænd efterlyst

En 50-årig mand blev overfaldet på togstation en søndag morgen. Nu efterlyses to gerningsmænd, og vidner opfordres til at kontakte politiet.

Københavns Vestegns Politi søger vidner til et overfald.

Omkring klokken 07 om morgenen søndag den 16. september blev en mand på omkring 50 år overfaldet af to gerningsmænd på Glostrup Station.

Manden blev slået bevidstløs ved overfaldet, og da han kom til bevidsthed igen, lå han ved foden af trappen i stationens østlige ende med brækket næse, brækket kraveben samt hjernerystelse.

Nu efterlyser politiet de to gerningsmænd fra overfaldet.

De to gerningsmænd beskrives således:

A: Mand cirka 45 år, cirka 170 centimeter høj.

B: Mand cirka 45 år, cirka 170 centimeter høj. Han medbragte turkis/blålig taske eller bylt.

Begge mænd beskrives som østeuropæere og var muligvis flaskesamlere.

Op til overfaldet havde ofret haft en kontrovers med to udenlandske mænd. Hvad denne handlede om, melder politiet ikke noget om i den pressemeddelelse, de har udsendt.

Til gengæld oplyser Københavns Vestegns Politi, at der på stationen befandt sig to potentielle vidner til overfaldet.

Dem hører politiet også meget gerne fra.

De to mulige vidner beskrives således:

Dansk kvinde ca. 50 år, spinkel af bygning, mellemlangt løstsiddende hår, sort jakke og sorte joggingbukser. Hun medbragte blå damecykel med kurv foran.

Dansk mand, ca. 35 år, mørk jakke og sorte Hummel bukser, bar sort rygsæk og medbragte herrecykel.

Har manoplysninger i sagen, kan Københavns Vestegns Politi kontaktes på 43861448.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik