Voldsomt hærværk plager et børnehus i Helsingør

Glasskår i sandkassen og ødelagt inventar gør legepladsen på Børnehuset Stjernedrys farlig. Institutionens leder beder nu politiet om at tage ansvar.

Smadrede flasker, ødelagt inventar og efterladt affald - oprydning efter hærværk på institutionens lageplads er blevet en fast rutine for personale på den integrerede institution i Helsingør. Det siger Berit Havegaard Laursen i dag til TV 2 Lorry.

Igennem det sidste år har man forsøgt sig at gå dialogens vej, blandt andet med et brev til de unge, der hænger ud på legepladsen.

Og gentagne gange har man anmeldt hærværket til politiet.

Begge tiltag har vist sig at være forgæves.

Senest har man taget sagen i egen hånd og invisteret i både overvågning og privat vagtværn.

Nu er videoovervågningen også blevet stjålet.

Selv den hundevagt, som institutionen har hyret, har fået smadret sin bil og er blevet jagtet, siger Berit Havegaard Laursen til TV 2 Lorry.

- Fremtiden bliver nok desværre at vi må lukke og låse til legepladsen i weekenden, siger hun og fortsætter: - Jeg kan ikke tage ansvaret og jeg føler mig utryg ved det her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik