Foto: localeyes.dk

Foto: localeyes.dk

Foto: localeyes.dk

1 af 3

Voldsom optakt til landskamp: Polske fans anholdt i indre by

Flere polske fodboldfans er lagt i håndjern efter uroligheder i indre København. Det sker inden aftenens fodboldlandskamp i Parken.

I aften spilles der fodboldlandskamp mellem Danmark og Polen i Parken på Østerbro i København, og kampen har fredag eftermiddag fået en voldsom optakt.

Op mod 30 polske fans er ifølge Ekstra Bladet lagt i håndjern og sat i futtog, mens politiet er massivt til stede i området omkring Lavendelstræde nær Rådhuspladsen.

Se flere billeder fra Local Eyes her.

- Jeg vil skyde på, at der er op mod 70 betjente hernede, imens de polske fans ligger på jorden i håndjern. Flere af dem er også på vej ind i et salatfad, lyder det fra Ekstra Bladets reporter på stedet.

- Vi har haft noget ballade nede i Lavendelstræde, hvor der var optræk til en masse ting. Derfor har vi valgt at anholde nogle fans og sigte dem for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, siger vicepolitiinspektør Jakob Vilner til Ekstra Bladet.

Vicepolitiinspektøren fortæller samtidig, at han på nuværende tidspunkt ikke ved, hvor mange anholdte der er tale om, men han fortæller, at de har tilbageholdt 'en del'.

- Vi skal have kørt dem ind på Station Bellahøj, hvor vi skal se, om vi skal have et overblik over, hvad der er sket derude, siger Jakob Vilner til Ekstra Bladet.