Foto: alarm112danmark.dk

Voldsom brand raserer Rigspolitiets bygning

Der er torsdag aften udbrudt brand i en bygning i Ejby. Bygningen er under opførelse for Rigspolitiet.

Blot nogle få måneder før Rigspolitiets Nationalt Kriminalteknisk Center skulle rykke ind i nye og moderne lokaler i Glostrup, brød den næsten færdige bygning torsdag aften i brand.

- Det er en meget kraftig brand, fortæller vagtchef Peter Grønbek fra Københavns Vestegns Politi.

00:22 Luk video

Vagtchefen oplyser til TV 2 Lorry, at branden startede i kælderen, hvorefter den via ventilationsskakten antændte taget.

- Jeg håber, at politiet kan forny deres lejemål et andet sted, for jeg vil tro, at der kommer til at gå noget tid, før politiet kan rykke ind, siger Bo Skov Pedersen, der er indsatsleder ved Hovedstadens Beredskab.

Klik her for at se flere billeder fra Local Eyes

Hos Rigspolitiet kan man endnu ikke sige, hvad branden kommer til at betyde for flytteplanerne.

- Det har vi ikke overblik over endnu. Det afhænger af hvor store brand- og vandskader, der sker på bygningen, siger kommunikationsrådgiver Thomas Kristensen.

- Men det er klart, at det vil betyde en forsinkelse.

Den nye bygning ligger i Politiområdet på Ejby Industrivej, hvor en række af Rigspolitiets afdelinger - blandt andet Nationalt Efterforskningscenter - også har til huse.

Nationalt Kriminalteknisk Center holder i dag til på Slotsherrensvej i Vanløse. Derfor vil branden ikke betyde noget for kriminalteknikernes arbejde.

Opdateres...