01:11

Brandfolk arbejdede klokken 20 fredag stadig på stedet. Video: Leif Danielsen, TV 2 Lorry

Voldsom brand i lejlighed over børnehave

Branden brød i en lejlighed, der ligger ovenpå en børneinstitution på Peter Lieps Vej i Klampenborg.

Politi og brandvæsen rykkede fredag aften massivt ud til en voldsom brand i Klampenborg.

Branden brød i en lejlighed, der ligger ovenpå en børneinstitution på Peter Lieps Vej 1. Branden bredte sig hurtigt til hele bygningen. 

- Lejlighedens beboere er kommet ud, og ingen personer er i fare, siger vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi til Ritzau. 

 

Politiet kan endnu ikke sige noget om brandårsagen. 

Bygningen, der gik ild i, ligger lige op til Dyrehaven og i nærhed af Klampenborg Station. Lige ved siden af bygningen ligger en rideskole, og flere heste blev evakueret i forbindelse med branden. 

TV 2 Lorrys udsendte medarbejder har taget dette billede af hestefolden.

Ifølge TV 2 Lorrys oplysninger er den lejlighed, hvor branden startede, placeret over udflytterbørnehaven Ryttergården. 

Klokken 20 er branden slukket, og brandvæsenet er i gang med efterslukning. 

Alarmcentralen fik en melding om branden omkring klokken 18.45.