Voldsmand fra togstation set på Frederiksberg

Efterlyst voldsmand, der skubbede en anden mand ned på skinnerne på Hvidovre Station, er spottet på café på Frederiksberg.

Den voldsmand, der 1. juli skubbede en 38-årig mand ned på skinnerne på Hvidovre Station, er siden blevet spottet på café Phoenix på Frederiksberg.

Det oplyser Københavns Vestegns Politi, der fortsat efterlyser manden.

Ifølge politiet er manden med 'overvejende sikkerhed' set på Café Phenix på Allégade på Frederiksberg ved 19-tiden den 2., 3. eller 4. juli. Her talte han dansk med accent og betalte med en 1000-kroneseddel.

Københavns Vestegns Politi er meget interesseret i at høre fra vidner, der har set overfaldsmanden, eller fra folk der ved, hvem han er.

- Der er tale om et særdeles groft og umotiveret overfald, der kunne være endt fatalt. Vi håber derfor meget, at offentligheden kan hjælpe os med at identificere gerningsmanden, siger John Bergvold, der leder efterforskningen af sagen for Københavns Vestegns Politi.

Overfaldet på Hvidovre Station begyndte, da en 38-årig mand bad gerningsmanden om at holde op med at spytte på jorden.

Herefter blev den 38-årige slået med knytnæve i ansigtet og sparket i hovedet. Til sidst blev blev manden skubbet ned på skinnerne, hvor den 38-årige blev slået bevidstløs. Han blev liggende på skinnerne, indtil han blev hjulpet op på perronen af vidner.

Overfaldet blev optaget af stationens overvågningskamera.

Gerningsmanden beskrives som østeuropæisk/mellemøstlig af udseende, 35-40 år, ca. 180 cm høj, almindelig af bygning, kort sort hår, fuldskæg. Han var ført solbriller, hvid T-shirt, sorte bukser samt sorte sko.

Gerningsmanden medbragte en sølvgrå herrecykel med et stort indkøbsnet på styret.

Ved du noget, der kan hjælpe politiet i sagen? Kontakt Københavns Vestegns Politi på 43861448 eller 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik