Ved ransagningen blev der blandt andet fundet våben og stoffer, og de tre mænd blev anholdt. Der er tale om tre mænd på 22, 24 og 31 år fra henholdsvis Hillerød, Frederiksværk og Helsinge. Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

Foto: Local Eyes

1 af 5

Vold, våben og stoffer: Fire mænd fængslet i Helsinge

Den nordsjællandske by Helsinge har i den senere tid været plaget af vold. Nu er fire mænd varetægtsfængslet.

Fire mænd i alderen 22 til 31 år er torsdag i et grundlovsforhør ved Retten i Helsingør blevet varetægtsfængslet i fire uger.

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Tre af mændene blev anholdt i forbindelse med en politiaktion onsdag i Helsinge. Her rykkede en større politistyrke ud til en adresse på Østergade for at foretage en ransagning.

Ved ransagningen blev der blandt andet fundet våben og stoffer, og de tre mænd blev anholdt.

Der er tale om tre mænd på 22, 24 og 31 år fra henholdsvis Hillerød, Frederiksværk og Helsinge. 

Læs også Politiet finder våben og stoffer

- De er sigtet for forsøg på grov vold, for at have en pistol og nogle stikvåben og for besiddelse af 815 gram hash, sagde specialanklager Kenn Jørgensen fra Nordsjællands Politi tidligere torsdag.

Foruden de tre mænd er også en 25-årig mand blevet varetægtsfængslet.

Han er sigtet for et overfald på en benzintank i Helsinge søndag. Her blev en mand både slået og sparket.

Den nordsjællandske by har i den senere tid været plaget af flere episoder med knivstik og overfald. 

Læs også Politiet har fået nok: Nu oprettes visitationszone i Helsinge

Det er sket, efter at banden Gremium har åbnet en afdeling i byen. Banden har sit udspring i Tyskland.

Der er ikke nærmere oplysninger om, hvorvidt de nu fængslede har tilknytning til bandemiljøet.

For nylig har politiet oprettet visitationszone i byen, så folk kan visiteres på gaden, uden at politiet har en konkret mistanke mod dem. 

Foruden de tre mænd er også en 25-årig mand blevet varetægtsfængslet.Han er sigtet for et overfald på en benzintank i Helsinge søndag. Her blev en mand både slået og sparket. Foto: Local Eyes

Det var en mistanke om våben, der onsdag aften fik politiet til at gennemføre aktionen i Østergade.

Men det fremgår af politiets døgnrapport, at politiet tidligere onsdag mindst to gange havde udrykninger til området.

Politiet blev blandt andet tilkaldt, da nogle unge med køller jagtede en person, som søgte tilflugt i en bus på Stationspladsen.

- De episoder, vi har set i Helsinge, er helt uacceptable. Borgerne skal være trygge ved at færdes i deres by, hedder det i en udtalelse fra chefpolitiinspektør Magnus Andresen. 

Læs også Unge mænd i slagsmål foran Helsinge Station

- Derfor er det også tilfredsstillende, at vi nu har fået varetægtsfængslet nogle af de personer, som vi mener, er medvirkende til urolighederne.