Visitationer skal bremse blodigt opgør om hash i København

Grupperinger i Husum og Rødovre bruger våben i konflikt om det lokale hashmarked.

På baggrund af to skyderier i Albertslund og Rødovre torsdag eftermiddag og aften har Københavns Vestegns Politi besluttet at indføre visitationszoner i dele af de to københavnerforstæder. 

Samtidig indfører Københavns Politi visitationszone i den del af Husum, der støder op til Rødovre. 

Det sker, fordi det er politiets opfattelse, at skyderiet i Rødovre bunder i en konflikt om det lokale hashmarked mellem grupperinger i Husum og Rødovre.

- Skyderierne er fuldstændig uacceptable, og vi sætter massivt ind for at få bragt dette uvæsen til ophør, siger politidirektør Kim Christensen fra Københavns Vestegns Politi.

Torsdagens to skudepisoder fandt sted med seks timers mellemrum.

20-årig skudt i benet

Kort før klokken 17.36 blev der affyret op mod 15 skud ved Storkens Kvarter 8A, hvor en 20-årig mand blev ramt af skud i benet

Senere på aftenen - umiddelbart før klokken 23.57 - blev der skudt i Rødovre nær en tankstation på Roskildevej 360. I forbindelse med skyderiet blev en 18-årig mand ramt af et strejfskud i foden.

Københavns Politi oplyser, at der inden for de seneste ni dage har været yderligere to hændelser i Københavns Politikreds, som formentlig kan relatere sig til konflikten.

31. maj blev der skudt på Storegårdsvej i Husum, og muligvis blev en person frihedsberøvet. 

To dage senere - 2. juni - blev der igen affyret skud i Husum. Denne gang i et boligområde, også ved Storegårdsvej. 

Umiddelbart blev ingen ramt ved de to skyderier.

/ritzau/

Visitationszonen i Rødovre dækker følgende område: Visitationszonen i Rødovre Kommune er afgrænset af Rødovrevej – Veronikavej – Damhus boulevard – Kommunegrænsen til Brøndby Kommune – Korsdalsvej – Rødovre parkvej – Tårnvej – Slotsherrensvej – Motorring 3 – Kommunegrænsen til Københavns Kommune.Visitationszonen i Albertslund Kommune er afgrænset af Vestskovvej - Herstedøstervej - Stensmosevej - Roholmsvej - Vallensbæk Torvevej – langs kommunegrænser til henholdsvis Brøndby og Vallensbæk Kommuner – Albertslundvej – følger Vridsløsevej til Herstedvestervej - Vestskovvej

Foto: Københavns Vestegns Politi
Visitationszonen i Husum dækker følgende område: Åen langs volden til Mørkhøjvej – Mørkhøjvej til Kildeager – Kildeager til kommunegrænsen – langs kommunegrænsen mod syd til Slotsherrensvej – Slotsherrensvej til Stenløsevej – Stenløsevej til Veksøvej – Veksøvej til Frederikssundsvej – Frederikssundsvej til Åkandevej – Åkandevej til åen ved volden.

Foto: København Politi

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik