Vision: Egedals borgmester ønsker et samarbejdende byråd

De næste fire år skal Karsten Søndergaard styre Egedal. TV 2 Lorry har bedt ham om at sætte ord på sine visioner for kommunen.

Egedal Kommune er i gang med en spændende vækst, som skal fortsætte frem mod 2022.

quote Der er anlagt mange naturstier, og kommunens placering tæt på København - men ude i naturen - er et stort gode

Karsten Søndergaard, Egedals borgmester, Venstre

Udgangspunktet vil være et samarbejdende byråd, som fører en økonomisk ansvarlig politik, og som træffer beslutninger med dialog og involvering af kommunens borgere og på baggrund af vores vedtagne vision:

”I Egedal løfter vi hverdagen sammen og skaber trygge rammer for et liv i balance. Initiativrige mennesker driver et væld af lokale aktiviteter, hvor familier, erhvervsliv og lokalsamfund trives. Egedal bygger boliger og byer på fællesskab og skaber rammen om et velfungerende familieliv i alle livets former og faser.” 

Karsten Søndergaard fortæller her med sine egne ord, hvordan han ønsker, at Egedal skal formes de næste fire år.

Konkret betyder det, at følgende tiltag bør være iværksat inden 2022:

  • Kommunen er udbygget med flere boliger – herunder boliger til senior og ungdom.
  • ”Egedal By” begynder at ligne en by med flere lejlighedskomplekser. Der er ligeledes opført lejligheder ved det tidligere rådhusanneks og biograf i Stenløse.
  • Der er opført små fleksible boliger i Smørum, Stenløse og Ølstykke.
  • I Smørum og Stenløse Syd er yderligere byggegrunde solgt.
  • Ny daginstitution i Smørum er bygget og taget i brug. I Egedal By er ny daginstitution planlagt. Ny Børne- og Ungepolitik er blevet besluttet.
  • Der er skabt en klar vision og plan for folkeskolen i Egedal, herunder fremtidig anvendelse af skolebygninger.
  • Nyt plejecenter er under opførelse, hvor der samtidig er taget hensyn til beboere med demens.
  • Forlængelsen af Frederikssundsmotorvejen er igangsat og vil få år senere være til stor gavn for Egedals borgere.
  • Supercykelsti langs Krogholmvej til Jyllinge er etableret.
  • Den kollektive trafik er udvidet med en intern busrute som forbinder kommunens mange mindre bysamfund.
  • Der er indledt et større kommunalt og regionalt samarbejde om udfordringer med klimatilpasninger. I den forbindelse er der fundet holdbare løsninger for oversvømmelser ved Værebro å.
  • Der er kommet fokus på erhvervsudvikling i Egedal med et tættere samarbejde mellem erhvervslivet, erhvervsforening og kommunen. Nye erhvervsvirksomheder har etableret sig i kommunen.
  • Forenings-, kultur- og idrætslivet blomstrer i Egedal. Mange er med i fællesskabet og bidrager med frivillige initiativer for alle aldre.
  • I 2022 er det endnu mere attraktivt at flytte til og bo i Egedal. Der er anlagt mange naturstier, og kommunens placering tæt på København men ude i naturen er et stort gode. Kommunens borgere skal opfordres til at nyde og benytte vores fælles smukke natur mest muligt, herunder også skoler, daginstitutioner, dagplejere og plejecentre.
  • Kommunens vision med ”Sund i Egedal” bliver videreført og efterlevet bredest muligt i alle beslutninger og tiltag. Det skal være nemt at leve sundt i Egedal.

OVENSTÅENDE ER EN KLUMME SKREVET AF Karsten Søndergaard

Borgmester i Egedal, Venstre

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik