Hvis juleudsmykning var en OL-disciplin, så vandt Solsortevej i Køge. Her bliver det aldrig for meget.
På Solsortevej er mange tusinde små julelys kørt i stilling. Og det er ikke bare for sjov, i Køge prøver beboerne igen i år at overgå hinanden i disciplinen juleudsmykning.
De skinnende julelys tiltrækker hvert år tilskuere, som kommer kørende langvejs fra for at se, hvordan jul på Solsortevej ser ud.
Hvis du også er bidt af en gal julenisse og har pyntet op til jul, så vil vi rigtig gerne se det - både inde og ude!
Send billeder eller video til os på mail: redaktion@tv2lorry.dk eller på vores Facebookside, så samler vi alle julebillederne i et flot galleri.