Virksomheder bruger børn som reklamesøjler på nettet

Foto: TV2/Lorry

Forbrugerombudsmanden vil nu holde skarpt øje med børn og unges blogs for at sikre, at de ikke bliver misbrugt til markedsføring.

Firmaer sender gerne gratis gaver til unge bloggere for at få dem til at skrive om deres produkter. Men det kan være svært for læserne at gennemskue, at det rent faktisk er det rene markedsføring.

Det forklarer forbrugerombudsmand Henrik Øe.

"Virksomheder kigger efter børne-bloggere, der har en stor fanskare, og så er det interessant for dem at få børnene til at anbefale et produkt.

Virksomhederne udnytter her tilliden mellem børnene", siger Henrik Øe

I fremtiden vil han derfor i højere grad sættes fokus på problemet. Blandt andet har han nedsat en taskforce.

"Jeg er afhængig af, at seerne henvender sig. Men jeg har også besluttet at opruste forbrugerombudsmandens institution, så vi får nogle eksperter på området, der kan følge udviklingen tæt", siger han.

Se hele interviewet med Henrik Øe i Kont@kt HER.

Følg os på de sociale medier: www.facebook.com/lorrykontakt

Twitter og Instagram: Lorrykontakt