Virksomhed har 4-dages arbejdsuge: "Vi passer på vores medarbejdere"

Som den første i Danmark indfører københavnervirksomheden IIH Nordic en 4-dages arbejdsuge.

Tænk, hvis din weekend altid startede, når du får fri torsdag. Du har sikkert drømt om det mange gange.

quote Man læser jo dagligt om, hvordan folk er ramt af stress og livsstilssygdomme og ikke har tid til deres børn. Vores medarbejdere er glade.

Direktør for IIH Nordic, Henrik Stenmann

Nu har It-virksomheden IIH Nordic, der ligger på Amager, som de første i Danmark indført en permanent 4-dages arbejdsuge.

- Man læser jo dagligt om, hvordan folk er ramt af stress og livsstilssygdomme og ikke har tid til deres børn. Vores medarbejdere er glade, men vi gør det her lige så meget, fordi vi tror på en øget omsætning og bedre bundlinje, siger direktør for IIH Nordic, Henrik Stenmann. 

Hos IIH Nordic sætter man livskvalitet højt.
Hos IIH Nordic sætter man livskvalitet højt.
Foto: Emil Hougaard - Scanpix

Det lyder måske som stik imod al logik, at færre arbejdstimer skulle øge produktiviteten. Men ifølge Henrik Stenmann skal den ekstra fridag netop give medarbejderne overskud til at overskue de mange forandringer, der er i it-branchen.

- Vores mission er, at skabe mest mulig livskvalitet, så medarbejderne bedre kan tilpasse sig de mange forandringer, der sker i inden for teknologi. Det er ligesom Darwin sagde - det er ikke den hurtigste, der overlever, men den, der er bedst til at tilpasse sig, siger han. 

Samme i løn til færre timer

Selvom timerne er færre, tjener medarbejderne det samme i løn. Derudover har virksomheden indført en innovationsdag, hvor de ansatte bruger tiden på at udvikle nye opgaver, og de laver mini-medarbejderundersøgelser en gang om ugen.

quote Vi er meget overraskede over, hvor mange der synes, at 4-dages arbejdsuge var interessant. Vi har åbenbart ramt noget.

Direktør for IIH Nordic, Henrik Stenmann

- Hvis man spørger de fleste medarbejdere, om de kunne tænke sig en 4-dages arbejsuge, siger de færreste nej. Men de rigtig passionerede medarbejder vil gerne komme på arbejde fredag alligevel for at nørde, siger han. 

Derudover har rygtet om den 4-dages arbejdsuge spredt sig, så det vælter ind med ansøgninger til virksomheden - blandt andet fra eksperter på IIH Nordics område. 

Direktør hos IIH Nordic, Henrik Stenmann, har som den første i Danmark indført en firdages arbejdsuge i sin virksomhed.
Direktør hos IIH Nordic, Henrik Stenmann, har som den første i Danmark indført en firdages arbejdsuge i sin virksomhed.
Foto: Emil Hougaard - Scanpix

Så alt i alt er idéen indtil videre en succes.

Om det kommer til at kunne ses på bundlinjen i sidste ende, vil Henrik Stenmann endnu ikke spå om. Men selvom forsøget om en kortere arbejdsuge har foregået over flere år, har IIH Nordic sat omsætningsrekord og øget sin omsætning med 20  procent i år. 

Overraskende respons

Responsen på IIH Nordic's kortere arbejdsuge har været enorm.

- Vi er meget overraskede over, hvor mange der synes, at 4-dages arbejdsuge var interessant. Vi har åbenbart ramt noget, siger Henrik Stenmann.

Han fortæller til Finans, at syv større virksomheder er blevet inspireret af IIH Nordic og selv overvejer at indføre en 4-dages arbejdsuge.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik