Viralt hit koster cykelhandler 34.000 kroner

Allan Hamurkesen skylder sin femårige søn 34.000 kroner efter en sjov Facebook-idé.

'Victor er taget med far på job. Hjælp ham med at få lommepenge. For hver like han får fra kl. 10.30 til kl 14 giver faren 1 kr til fætter BR. Så del del del'.

Sådan skrev 36-årige Allan Hamurkesen, der ejer A-H Cykler på Istedgade på forretningens Facebook-side i formiddags. Nu skylder han sin femårige søn små 35.000 kroner.

Opslaget er nemlig blevet delt i ét væk - til Allans Hamurkesens meget store overraskelse. Klokken 14 havde små 34000 'liket' opslaget, der i skrivende stund er delt omkring 4400 gange.

- Det er helt sindssygt. Det startede som en sjov leg, og jeg tænkte, at vi måske kunne få 2000 likes, for der er 5000, der 'synes godt om' om butikken på Facebook. Jeg er helt rystet, det er gået helt over gevind, siger Allans Hamurkesen kort før klokken 14 lørdag til TV 2 Lorry.

Han har dog tænkt sig at holde sit løfte til sin søn.

- Jeg indfrier 100 procent mit løfte, og havde jeg ikke pengene, var jeg gået i banken og lånt dem. Han ønsker sig en He-Man til 100 kroner, så dem kan han købe 340 af, siger Allans Hamurkesen til TV 2 Lorry.

Det bliver dog ikke aktuelt, for den lille familie er - på Victors mors foranledning - blevet enig om at donere halvdelen af pengene til Knæk Cancer.

- Det vil Victor gerne. Han vil gerne hjælpe nogen, og han får resten af pengene til ferie. Han har snakket om Disneyland, så det kan være, vi skal dertil, siger Allan Hamurkesen til TV 2 Lorry.

Han afviser, at der er tale om et medie-stunt.

- Det er det ikke, for vi har rigeligt at lave i butikken. Det er kommet helt bag på os, siger Allan Hamurkesen til TV 2 Lorry.

Her er det dyre Facebook-opslag


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik