00:49

Vinterbadning, musik og lysshow: Kold festival starter nu

Lørdag den 4. februar begynder Frost Festival i København, der for syvende år i træk vil lyse op i den sidste vintermåned.

Det sker med særlige lysinstallationer og musik på alternative lokationer gennem tre uger. 

Hovedstadens borgere vil både opleve en række koncerter, vinterbadning og lysterapibar.

- I løbet af februar præsenterer vi op mod 30 forskellige arrangementer rundt omkring i København. Det er i nøje udvalgte bygninger og byrum, hvor vi præsenterer skræddersyede koncerter og lyskunstoplevelser, fortæller direktør for Frost Festival Mikael Pass til TV 2 Lorry. 

Læs mere om programmet her