Foto: Jens Nørgaard Larsen - Ritzau Scanpix

Vinter i Tivoli udvider: Nu åbner disse forlystelser

Tivoli holder for første gang åbent på denne tid af året - og nu bliver det større.

Du kan nu få endnu mere (kold) vind i håret i forlystelsesparken Tivoli i København.

Efter knap en uge med Tivolis nye vintersæson, er besøgstallet nemlig gået over alt forventning. Og derfor har haven besluttet at udvide og åbne flere af deres forlystelser.

Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.

Læs også For første gang i 175 år: Tivoli åbner op for ny vintersæson

I jubilæums-humør

Vinter i Tivoli er sat i søen i anledning af deres 175-års jubilæum. 

Indtil videre har vintersæsonen blandt andet budt på karruseller, kreative værksteder, aktivitetsigloen Pingonesien, skøjtebanen foran Nimb og Rutschebanen.

Men i de næste to vinterferieuger bliver gæstearealet udvidet med 4.500 kvadratmeter, spisestedet Kaktus åbner sammen med seks yderligere forlystelser. 

Det er dog stadigvæk kun udvalgte forlystelser, der er taget i brug under Vinter i Tivoli. 

De seks forlystelser er:

  • Det gyldne Tårn
  • Fatamorgana (Ikke miniMorgana)
  • Monsunen
  • Pandaen
  • Tempeltårnet
  • Dyrekarrusellen

Vinter i Tivoli kan opleves frem til d. 25. februar. 

00:32

Fra 2. februar til 25. februar kører Tivolis nye vintersæson.

Luk video

Læs også Storslået julelys i Tivoli går verden rundt