Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Vinderne kåret i jubilæumsudgaven af Eremitageløbet

Det traditionsrige motionsløb i Dyrehaven blev afholdt i dag. Vinderne har stået på præmiepodiet adskillige gange før.

Abdi Ulad og Sylvia Kiberenge kan kalde sig vinderne af jubilæumsudgaven af Eremitageløbet.

Og det er ikke første gang, at netop de to står øverst på præmiepodiet i det traditionsrige motionsløb.  

Abdi Ulad har vundet løbet blandt herrerne fire år i træk og fem gange i alt, mens Sylvia Kiberenge har vundet for andet år i træk og tredje gang i alt. 

Abdi Ulad kom i mål som vinder af Eremitageløbet blandt herrerne. Hans tid lød på 00.40.07.

Sylvia Kiberenge kom i mål som vinder af Eremitageløbet blandt kvinderne. Hendes tid lød på 00:46:33.

Læs også Eremitageløbet fylder 50 år: Se de nostalgiske billeder

Eremitageløbet blev i dag afholdt for 50. gang.

656.507 løbere i alderen fire til 96 år har gennemført motionsløbet i Dyrehaven løbet af årene. 

Ruten er i dag på 13,3 kilometer.

Sådan så det ud, da startskuddet lød til jubilæumsudgaven af Eremitageløbet. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix

Tilskuere til Eremitageløbet i Dyrehaven. Foto: Bax Lindhardt - Ritzau Scanpix