02:32

Villavej som klima-frontløber: Beboere tog sagen i egen hånd

En gruppe villaejere har brugt otte år på at sikre deres vej mod skybrud. De fik HOFOR med på idéen.

Det er ikke kun kommuner og forsyningsselskaber, der forsøger at mindske skaderne ved de mange skybrud, som er blevet en del af vores virkelighed.

Der har været skybrud et par gange, siden selve hullerne blev etableret, og de bliver fyldt pænt op med vand.

Karl Vogt-Nielsen, der er medlem af Klimagruppen i GF Øresund.

En gruppe villaejere på Amager har i otte år arbejdet på at klimasikre deres to private veje. Og nu er de næsten i mål.

Grundejerforeningen Øresund på Amager skulle egentligt bare skifte asfalten på de to private villaveje, men så besluttede de at tage den besværlige. men klimasikre løsning og anlagde klimabede:

- Det er sådan nogle bassinner på 10 gange 3 meter, som kan opsamle regnvand, der falder på vejen i stedet for det går ned i kloakkerne, siger Karl Vogt-Nielsen, der er medlem af Klimagruppen i GF Øresund. 

Læs også Flertal ønsker bilfri bymidte: "Vi skal beskytte københavnerne"

Det lykkedes - med et par millioner som hjælp

Og klimabedene ser ud til at virke: 

- Der har været skybrud et par gange, siden selve hullerne blev etableret, og de bliver fyldt pænt op med vand, helt op til overfladen. Og så går der faktisk ikke lang tid, før vandet stille og roligt siver ned igen, siger han.

Men Grundejerforeningen har fået hjælp til projektet. Forsyningsselskabet HOFOR viste interesse for porjektet og har endt med at betale 1,8 millioner af projektets pris på 2,7 millioner. Beboerne selv har hostet op med 900.000 kroner. 

Den slags projekter er interessant for HOFOR, der bruger miliarder på at lede regnvandet væk fra overfyldte kloakker. Forleden indviede de for eksempel Østerbrotunnelen, som HOFOR selv betegner som en slags motorvej for regnvandet,  der kan lede vandet direkte ud i havnen.

Læs også Borgmester jubler over nye planer for bedre kystsikring

Masser af papirarbejde

Der er blevet holdt 54 møder i klimagruppen - og det har taget lang tid: 

- Man tænker lidt: Hvor svært kan det være at grave et par huller, og så vandet kan løbe derned. Hvad var den store hurdle?, siger Karl Vogt-Nielsen. 

Men der var mange myndigheder, der havde noget at sige om beddene.

Beboerne håber nu på en ekstra sidegevinst med i klimabeddene:

- Man kunne måske satse lidt på, at folk synes, det her bliver et endnu mere spændende boområde, så huspriserne måske stiger lidt. Men det ved vi jo ikke noget om.

Vejprojektet indvies officielt på lørdag. 

Læs også Vild ide: Kunstig ø skal gøre København CO2-neutral