Vildt forsøg: Rigshospitalet vil behandle depression med syre-trip

Danske forskere er i gang med et forsøg, hvor de tester virkningen af psilocybin, det aktive stof i psykedeliske svampe, i hjernen. Håbet er, at det kan bruges til behandling af blandt andet depression.

Forskere på Rigshospitalet er i gang med at teste effekterne af psilocybin, det aktive stof i psykedeliske svampe som spids nøgenhat, i hjernen. Håbet er, at man inden for en kort årrække kan bruge stoffet i behandlingen af depression og andre hjernesygdomme. Arkivfoto. Foto: fugleognatur.dk

Efter at have siddet i skammekrogen siden 60’ernes og 70’ernes mislykkede forsøg med store menneskelige tragedier til følge, er posen med psilocybin igen blevet åbnet op i både danske og internationale forskningsmiljøer.

Læs også Depression får Stig Elling til at droppe politik

- I første omgang tester vi det på fuldstændigt raske mennesker, der alle har gennemgået en grundig proces, hvor de er blevet screenet for både kropslige og psykologiske lidelser. Når først vi ved, hvordan brugen af psilocybin påvirker hjernen hos raske mennesker, så vil vi gerne undersøge effekterne i passende patientgrupper, siger Martin Korsbak Madsen, der er læge og ph.d.-studerende i Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet.

Forsøgsdeltager: 'Mit indre brød ud i en symfoni'

50-årige Mette Hulevad fra Frederiksberg var en af de første, der lagde sig på briksen i forskningens tjeneste. Det var en sommerdag i juni 2018. Hun mødte ind og fik et glas vand og et par psilocybin-piller, hvorefter hun startede sin rejse ind i sindet – til tonerne af klassisk musik, der fyldte lokalet.

 

– I starten var det svært for mig at give slip. Jeg var en smule bekymret for at miste kontrollen over bevidstheden, og hvad der ville ske. For jeg havde aldrig prøvet stoffer, og man hører jo så meget om folk, der har haft ubehagelige oplevelser. Men Dea og hendes kolleger var gode til at tale mig igennem frygten, så jeg til sidst gav slip og trådte over i den psykedeliske tilstand, siger Mette Hulevad, der til daglig arbejder som SoSu-assistent.

 

- Det var en helt surrealistisk oplevelse. Mens jeg lå der og talte med psykologerne, og var fuldt ud bevidst om, hvad der foregik i den samtale, trådte jeg ud af sindstilstanden og ind i en parallel verden, hvor jeg pludselig følte den klassiske musik meget stærkt. Det føltes som et helt symfoniorkester i mit indre. Jeg så ingen vilde farver eller former, men lyden oplevede jeg nærmest tredimensionelt, mens jeg lå der og havde det fantastisk varmt og trygt i mit trip.

 

Efter 8 timer, hvoraf omtrent 6 timer foregik i psykedelisk tilstand, rejste Mette Hulevad sig fra briksen og tog hjem til lejligheden på Olgavej. Siden har alt været, som det plejer. 

Kilde: Rigshospitalet

Se mere

Håbet og forventningerne er, at brugen af psilocybin kan have en gavnlig effekt hos mennesker med forskellige typer hjernesygdomme, som for eksempel depression eller den smertefulde Hortons hovedpine.

- Psilocybin er et naturligt forekommende stof, vi kender fra svampe som spids nøgenhat, der vokser frit i Danmark. Svampe, der formentligt har været brugt af mennesker i årtusinder, og som vi først nu begynder at forstå virkningen af, og som vi helt grundlæggende har manglet videnskabelig forskning for at få kortlagt virkningen af stoffet, siger Martin Korsbak Madsen.

Hjerneskanningsforsøg

Projektet på Rigshospitalet handler netop om kortlægningen. Det handler om at undersøge, hvordan hjernen reagerer under påvirkning af forskellige doser psilocybin.

- Vi skanner forsøgspersonernes hjerner både før, under og efter indtagelse af stoffet, på den måde får vi målt effekten og information om, hvilke virkninger det har. Det kan måske bidrage til at finde den bedste dosis til behandling, siger Martin korsbak Madsen.

De nuværende forsøg vil løbe over det næste halvandet år, men på Rigshospitalet håber de sideløbende at få lov til at lave forsøg med behandling af Hortons hovedpine –sygdommen, der kaldes den mest smertefulde lidelse, der findes, hvor hovedpinen kommer i klynger på flere måneder af gangen.

Læs også Unge med depression strømmer til psykolog

Grundig kontrol og positiv respons

Forskningen er kommet langt siden fortidens fejltagelser, og der føres grundig kontrol med helbredet hos de medvirkende.

- Den gang foregik tingene på en måde, som slet ikke sker i dag. Vi passer godt på forsøgspersonerne, og har ikke set skadelige langtidseffekter. Det hele er foregået meget udramatisk, og ingen af vores testpersoner har haft en negativ oplevelse. De fleste har faktisk haft en positiv, siger Martin Korsbark Madsen.

Ud over de lægefaglige så er der også en psykolog til stede under forsøgene.

- Vi modtager mange henvendelser fra borgere, som gerne vil være med i forsøg med psilocybin for at prøve stoffet i trygge rammer, men det er kun ganske få, der kommer gennem nåleøjet, så vi er helt sikre på, at deltagerne kommer godt og sikkert igennem forløbet. Blandt andet derfor er jeg med hele vejen. Jeg tager de indledende samtaler og støtter deltagerne igennem forløbet – mens de er påvirket af psilocybin, men også efter, hvor jeg taler oplevelsen igennem med dem, siger Dea Siggaard Stenbæk, der forsker i psilocybins effekt for at blive klogere på de psykologiske aspekter.

Læs også Trods brækket hånd og hjernerystelse: Lene reddede ægtefællens liv

Der bliver også ført kontrol med de medvirkende, flere måneder efter de har medvirket i forsøget.

Ikke lige på trapperne

Selvom de er i fuld gang med forsøgene allerede nu, så kommer der til at gå et par dage, før du kan hoppe ned på apoteket med din recept i hånden.

- Der er en masse store og spændende forskningsprojekter i gang internationalt, og hvis de går godt, så kan et realistisk, men forsigtigt bud være, at psilocybin kan være godkendt til behandling af depression om fem år, siger Martin Korsbak Madsen.

Læs også Amerikanere vil bygge nyt mega-hotel klos op ad Rundetårn



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik