Vilde fester hærger villakvarter

Flere gange om måneden bliver der holdt vilde fester i en villa på Strandlodsvej i Køge, hvor politiet tidligere har fundet narko. Festerne driver naboerne til vanvid, men beboeren benægter, at der foregår noget ulovligt.

I over et halvt år har naboerne til en villa på
Strandlodsvej i Køge ufrivilligt lagt øre til weekendlange
fester, hvor dunkende technomusik og en stadig strøm af
besøgende biler hele natten har holdt dem vågen, skriver
DAGBLADET Køge.- Det er ren chikane, og vi gider dårligt bo her
længere, for det runger i hele hytten, så man er ved at blive
sindssyg, siger naboen, Trine Hvilsom.Den samme oplevelse har to
andre naboer, der ikke er i tvivl om, at det ikke er almindelige
fester, som bliver holdt i huset.- Det er jo ikke nogen
hemmelighed, at de tager stoffer, og vi har set dem stå og
sniffe, så det stod ud af ørerne, siger en anden nabo, Svend
Erik Andersen, der fortæller, at technomusikken ofte begynder
fredag aften for så at køre uafbrudt til mandag morgen.Naboerne
fortæller samstemmende om aftener, hvor huset får besøg af et
hav af biler med skrålende og højlydte gæster, hvorefter
villavejen flyder med glasskår og affald næste morgen. De
højlydte fester begyndte sidste sommer, hvor et ungt par overtog
huset, og politiet i Køge fandt i december stoffer i huset, men
en af beboerne, Kenneth Walbom, nægter, at der foregår noget
ulovligt.- Det er rigtigt, at vi har haft besøg af politiet en
enkelt gang, men der foregår ikke noget ulovligt herude. Det er
vel ikke ulovligt at holde fest, siger han.Vicepolitikommissær
ved politiet i Køge, Kenneth Højlund, fortæller, at politiet har
fået mindst 12 henvendelser fra naboerne, og at politiet har
været derude langt de fleste gange.- Vi er opmærksomme på
problemet, og vi arbejder på at finde ud af, hvordan det skal
løses, siger vicepolitikommisæren.Naboerne til villaen på
Strandlodsvej har i desparation også rettet henvendelse til
borgmester Marie Stærke, og de har fået en aftale først i marts,
hvor problemet skal drøftes.