Vild prisstigning: Det koster en kvadratmeter nu i København

I Københavns Kommune er priserne på ejerlejligheder nu steget 24 måneder i træk. Ikke sikkert at nye regler vil bremse stimen, vurderer boligekspert.

Prisen på københavnske lejligheder er steget hver måned i to år

I løbet af 2017 steg kvadratmeterprisen på ejerlejligheder i Danmark små 10 procent, og i Københavns Kommune er priserne nu steget 24 måneder i træk.

Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Steget med hele 24,2 procent

quote Vi ser typisk, at boligpriserne falder i starten af året, stiger i løber af foråret og sommeren og falder igen i slutningen af året. Ejerlejlighederne i København afviger fuldstændig fra det mønster.

Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk

Det kostede i december måned 39.708 kroner at købe en kvadratmeter lejlighed i Københavns Kommune. Dermed er prisen en smule højere end i november, og det betyder, at prisen på de eftertragtede kvadratmetre i landets hovedstad nu er steget hver måned i to år – 24 måneder i træk. 

- Vi ser typisk, at boligpriserne falder i starten af året, stiger i løber af foråret og sommeren og falder igen i slutningen af året. Ejerlejlighederne i København afviger fuldstændig fra det mønster. I løbet af 2016 og 2017 er priserne på ejerlejligheder i København steget med hele 24,2 procent, og den stigning er altså bygget op uden udsving gennem nu 24 måneder, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

 

Nye regler trådt i kraft

For at dæmme op for de store prisstigninger i især København, er der fra starten af 2018 indført regler, der skal gøre det sværere at låne penge til at finansiere et boligkøb i de store byer. Det er dog ikke sikkert, at det vil ødelægge stimen på 24 måneder med prisstigninger.

- Vi regner med, at stimen vil fortsætte på trods af de nye finansieringsregler, men med en lavere stigningstakt i 2018 end i 2017, forudser Birgit Daetz.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik