- Han vil blive sigtet for vold, grove trusler og en skrækkelig masse overtrædelser af færdelsloven. Og så har han jo heller ikke noget kørekort - og har kørt påvirket af narko, lyder det fra vagtchef Palle Jørgensen.

Vild biljagt: Mand fræser gennem villakvarter

En 38-årig mand udøvede vold mod kvinde og stjal hendes bil. Politiet eftersatte tirsdag formiddag.

Tirsdag formiddag har politiet fulgt efter en mand kørende i en stjålet bil. Manden har udøvet vold samt grove trusler mod en kvinde. Han stjæler herefter kvindens bil, selvom han ikke har kørekort og desuden er påvirket af narko. Det oplyser Nordsjællands Politi til TV 2 Lorry. 

Politiet sætter automatisk nummerpladegenkendelse til, og de kan derfor registrere at bilen befinder sig i København. Bilen bevæger sig nordpå igen, og på vejen får en civilvogn øje på bilen. 

- Den civile vogn følger stille og roligt efter ham ind i Nordsjælland, mens vi får tilkaldt patruljevogne. Men han opdager, at der er politi bagved, så han sætter hastigheden op ude ved Frederikssundmotorvejen, siger vagtchef Palle Jørgensen til TV 2 Lorry. 

Læs også Pizzeria angrebet af seks mænd: Medarbejder røg på hospitalet

Manden fræser med politiet lige bagved i et stykke tid. Jagten ender inde i Københavns Vestegns Politikreds, hvor manden forsætter med høj fart ind i et villakvarter. 

- Jeg beder eftersættelsen stoppe. Det er for farligt. Vi skulle nødigt have at nogen kommer til skade, siger vagtchefen. 

Manden kører videre - han forsætter blandt andet gennem en SFOs legeplads. Senere nærmer han sig et industrikvarter. Her venter Vestegnens Politi på ham. 

- Hans bil har taget meget skade. Han har påkørt afskillige kantsten og kørt ind i et plankeværk, så han smider bilen og forsætter til fods. 

Manden ligger og gemmer sig i et budskads, da en hundepatrulje får snuset sig frem til ham. Manden er nu anholdt. 

- Han vil blive sigtet for vold, grove trusler og en skrækkelig masse overtrædelser af færdelsloven. Og så har han jo heller ikke noget kørekort - og har kørt påvirket af narko, siger Palle Jørgensen til TV 2 Lorry. 

Manden blev ifølge Vestegens Politi anholdt omkring Smedeland i Glostrup. 

Læs også Biljagt gennem byen endte ved Nørreport: Unge ville ikke stoppe