Vil have landsstævne til Hillerød

Det er blot en uge siden, at landsstævnet i Holbæk lukkede og slukkede efter fem dage med idræt og hygge, og mere end 30.000 deltagere. Det store stævne har inspireret De Konservative i Hillerød, som nu kommer frem med et forslag om at få et landsstævne til byen inden for de næste 10 år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Hillerød Kommune skal vise sit kulturelle og idrætsmæssige engagement gennem værtskabet for et DGI-stævne, og det kan være med til at motivere og trække idrætsforeningerne i byen op ved hårrødderne og ind i et samarbejde, som vi kan have glæde af på mange andre områder i årene fremover, skriver den konservative spidskandidat, Thomas Vang Christensen, i sit nyhedsbrev.
Borgmester Kirsten Jensen (S) synes, at De Konservatives planer om at få landsstævnet til Hillerød, er et meget sympatisk forslag.
- Men jeg vil ikke være med til at reservere store dele af vores beskårne anlægsbudget til et landsstævne. For mig er det vigtigt, at kommunen prioriterer penge til børnepasning, folkeskolen og tryghed for de ældre medborgere, siger Kirsten Jensen.
Udmeldingen fra De Konservative får opbakning fra Venstre og Dansk Folkeparti - dog i begge tilfælde på den betingelse, at der er økonomi til det. Hillerød ansøgte i 1994 om at få værtsskabet for det landsstævne, som netop er overstået. Men kommunen sprang fra undervejs af økonomiske årsager.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik