Vidste du det? Snart åbner ny bro i København

Med den nye bro, der indvies næste søndag, står cykel-ruten Havneringen endelig færdig.

Programmet for åbningen

Kl. 12.00: Vi byder på æbleskiver, varme drikke og hotdogs
Kl. 12.15: Tale ved teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen m.fl. og herefter snoreklip
Kl. 12.40: Bandet Vildnis spiller
Kl. 13.00: Fotoudstillinger og byvandring v. stadsarkitekt Tina Saabye.
Kl. 14.00: Tak for i dag

 

Kilde: Københavns Kommune

Snart kan du nyde udsigten over København fra den længste bænk på havnen.

Det sker, når Københavns nye bro, Alfred Nobels Bro, åbnes næste søndag, den 16. december.

Broen forbinder som det sidste manglende led Havneringen i hovedstaden, der er en cykelrute, som går langs havnen fra nord til syd.

Sådan ser den nye bro over Københavns Havn ud.
Sådan ser den nye bro over Københavns Havn ud.
Foto: Visualisering / COBE

Alfred Nobels Bro skal forbinde Enghave Brygge og Teglholmen i Sydhavnen over Frederiksholmløbet og bliver i alt 87 meter lang.

Broen er blevet støbt i beton på beliggenheden i Sydhavn.

Herunder kan du se TV 2 Lorrys indslag, da støbningen betondækket startede i sommer. Artiklen fortsætter under videoen.

 

Havnens længste bænk

Når broen indvies næste søndag, bliver det i første omgang for gående og cyklister.

Planen er, at der også bliver plads til biler på den 17 meter brede bro, når det store metrobyggeri i området.

Det sker i 2024.

- Ruten bliver især et godt alternativ for cyklisterne til den stærkt befærdede Vasbygade, som er præget af tung trafik og kan virke larmende og utryg, udtaler Ninna Hedeager Olsen, som er teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, i en pressemeddelelse.

Kommunen håber både, at broen vil binde området bedre sammen - men også, at den bliver et nyt tilholdssted for borgere i området.

Fakta om Alfred Nobels Bro

Alfred Nobels Bro er navngivet i sammenhæng med de kommende vejnavne på Enghave Brygge, som opkaldes efter modtagere af Nobels Fredspris.

 

Broen er bygget af entreprenørfirmaet Arkil. 

 

Der er brugt 4200 tons beton til at bygge broen. Selve brodækket blev støbt i løbet af 36 timer i streg.

 

Bænken, som er 70 m lang er designet i et samarbejde mellem COBE arkitekter og MOE A/S.

 

Bænken er udført i en bærende rustfristålramme og beklædt med træstokke i Mahogni. Den er tænkt som et skulp-turelt element, der følger broens krumning og har siddepladser i to niveauer samt udsigt over havneløbet.

 

Kilde: Københavns Kommune

Derfor er broen udstyret med den længste bænk på havnen.

- Jeg er sikker på, at Alfred Nobels Bro med tiden bliver et populært opholdssted, og den vil samtidig være en vigtig brik i forhold til at løfte infrastrukturen i den sydlige del af København. De bløde trafikanter får en nem og rolig forbindelse langs vandet mellem Sydhavnen og centrum af København, siger borgmesteren.

I Københavns Kommunes video herunder kan du se støbningen af broen, der tog i alt 36 timer:


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik