Vidste du det: Om lidt stiger priserne på tog, bus og metro

På søndag reguleres priserne på den kollektive trafik på hele Sjælland. Det er dog kun visse typer billetter, der stiger i pris.

På søndag den 21. januar gennemfører Din Offentlige Transport, der består af både DSB, Metroselskabet og Movia, den årlige prisregulering for 2018.

DOT, som den forenede samling af kollektive trafikselskaber på Sjælland og i Hovedstadsområdet også kaldes, hæver i gennemsnit priserne med 0,9 procent.

For den rejsende, der bruger mobilklippekort betyder det eksempelvis, at en zone fra på søndag koster 9,00 kroner - og ikke 7,50 kroner, som i dag. 

Men ikke alle rammes af prisstigningerne. I 2018 går pendlere, der rejser længere ture, eksempelvis fri. Ifølge forretningschef i Movia, Eksil Thuesen, friholdes pendlerne fra prisstigninger, da de blev hårdt ramt sidste år.

- Trafikselskaberne friholder pendlerne til længere strækninger for prisstigning ved takstregulering per 21. januar. Det gør vi for ikke at ramme den gruppe af passagerer, der blev mest berørt af den store takstreform, Takst Sjælland, som vi indførte for et år siden, siger Eksil Thuesen på vegne af DOT.

Ligesom med mobilklippekortet, stiger billetprisen også for 24-timers billetten i hovedstadsområdet. Her sker der en prisstigning på over 15 procent fra 130 kroner til 150 kroner.

Også priserne for to-zoners pendlerkort til 30 dage stiger med 20 kroner. 

Rejsekort fortsat billigst

Selvom der altså er prisstigninger på vej for en række billettyper, er rejsekort fortsat den billigste løsning.

Her ændres priserne ikke, og det samme gør sig gældende for kontantbilletter.

- Vi har lagt stigningen på produkter, så vi fastholder principperne i Takst Sjælland, der sikrer at rejsekort altid er billigste rejseform, med mindre du rejser cirka 26 gange om måneden på samme strækning, siger forretningschef Eskil Thuesen i en pressemeddelelse.

Du kan læse mere om prisstigningerne her.

Fakta: Her bliver prisen reguleret

  • Taksten pr. 1 zoneklip på mobilklippekort hæves fra 7,50 til 9,00 kr. Det er første gang i fem år, at denne takst hæves. Passagerer kan helt slippe for prisstigningen ved at skifte til rejsekort.
     
  • Taksten for 24-timers billetten i hovedstadsområdet (zone 001-099) hæves fra 130 kr. til 150 kr. Denne takst har ikke været hævet i 7 år.
     
  • Taksten for et pendlerkort til to zoner for 30 dage stiger fra 375 kr. til 395 kr., så det i lighed med andre pendlerrejser svarer til ca. 26 rejsekortrejser.
Kilde: Movia

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik