Vidner så maskerede mænd allerede aftenen før Servets død

Københavns Politi har mandag eftermiddag offentliggjort nye oplysninger i sagen om den skuddræbte Servet Abdija.

Allerede dagen før, at den 16-årige Servet Abdija blev skudt og dræbt på Ragnhildgade i København, blev tre maskerede og sortklædte mænd set i området ud på aftenen.

Politiet mener, der muligvis kan være tale om de samme personer, som mandag aften skød Servet Abdija seks gange foran hans opgang.

Det fortæller efterforskningsleder Hans Erik Raben til TV 2 Lorry.

- Vi ved, at vidner har set tre maskerede mørkklædte unge dagen før, om søndagen, i området. De tre løb tværs over Lersø Park Allé og hen til en mørk bil, fortæller Hans Erik Raben.

- Det er nøjagtig det samme forløb, vi har om mandagen, og derfor er vi meget interesseret i at få identificeret disse tre unge mennesker, som var klædt i sort og var maskeret, siger han og tilføjer, at politiet meget gerne vil høre fra folk, der var ude at gå i området søndag, og som kan have set de tre mænd og bilen.

Gerningsmænd kan have øvet sig

Hans Erik Raben bekræfter over for TV 2 Lorry, at det er politiets nuværende tese, at gerningsmændene har øvet sig op til drabet.

- Det er den tese, vi arbejder efter. Vi ved ikke, om det er de samme personer. Vi kan blot konstatere ud fra vidneafhøringerne, at der også om søndagen har været tre maskerede mænd og en mørk bil i samme område. 

Han fortæller, at politet også har en anden vigtig, brugbar oplysning.  

'Kig efter skudhuller i jeres biler'

Politiet mener, at der muligvis allerede er blevet affyret skud, inden Servet Abdija blev dræbt i gårdhaven foran sin opgang.

Skuddene skulle være blevet affyret, da Servet Abdija kom gående op ad Haraldsgade og drejede venstre ad Ragnhildgade.

- Vi hørt rygter om, at det allerede er der, han bliver opsøgt, og vi har også hørt, at der skulle være løsnet skud, og at en bil er blevet ramt, siger Hans Erik Raben.

Han opfordrer derfor borgere i området til at kigge deres biler efter for skudhuller.

- Vi vil gerne opfordre beboere og borgere, der har haft biler parkeret på Ragnhildgade, til at se, om der er et skudhul på deres bil, siger efterforskningslederen til TV2 Lorry.

Det var mandag aften i den forgangne uge omkring klokken 21, at Servet Abdija blev dræbt af seks skud på klos hold foran sit hjem i Ragnhildgade på Ydre Nørrebro i København.  Forinden havde han været ude og spille fodbold med sine venner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik