Vidne fandt gevær i køleskabet

Et kvindeligt vidne i hjemmerøveri-sagen fra Herfølge ved Køge natten mellem den 21. og den 22. december sidste år fortalte i går i Retten i Glostrup, hvordan hun havde fundet et oversavet gevær gemt i sit køleskab, skriver DAGBLADET Køge.

Vidnet er ekskæreste til en af de tiltalte i sagen, og fra vidneskranken forklarede hun, at de tiltalte pludselig dukkede op ved hendes hjem i Holeby på Lolland klokken lidt i fire om morgenen den 22. december sidste år. Mændene virkede ifølge kvinden ophidsede, de ankom bærende på flere sorte sportstasker, iført mørk tøj og med mørke huer - muligvis elefanthuer - på. Det var først ud på eftermiddagen samme dag, da kvinden vendte hjem fra arbejde, at hun opdagede, at geværet lå i en sportstaske i et køleskab, der kun bliver brugt om sommeren. Kvinden forklarede, at hun tog geværet fra køleskabet og gemte det under sin jakke, mens hun gik tur med sine hunde ned til en nærliggende branddam. Her smed hun geværet ud i vandet sammen med sportstasken og det øvrige indhold. Hun har efterfølgende vist politiet stedet.Hjemmerøveriet fandt sted på Vordingborgvej i Herfølge. Her blev ægteparret John Bødker og Guimei Wu - kaldet Mie - overfaldet af flere mænd i mørkt tøj med oversavede geværer foran deres hus. Gennem flere timer blev ægteparret slået og truet på livet, hvorefter røverne bandt dem med gaffatape og plastikstrips og forlod hjemmet med værdier for mindst 550.000 kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik