Vidne beskyldes for spionage

Terrorsagen mod ROJ TV kan blive et storpolitisk magtspil med centrum i København, skriver Berlingske Tidende.

Den kurdiske TV-station, som i årevis har forpestet forholdet mellem Danmark og Tyrkiet, retter inden dagens første retsmøde i sagen en alvorlig anklage mod sin tidligere direktør, Manouchehr Zonoozi. Han har hjulpet dansk politi og er stået frem i Berlingske Tidende med oplysninger om forbindelser mellem ROJ TV og PKK, der står på EUs terrorliste. Oplysningerne vil indgå i sagen mod ROJ TV, som anklageren vil have frakendt retten til at sende fra Danmark på grund af propaganda på vegne af PKK. Men ifølge en topchef i ROJ TV kan Zonoozi i virkeligheden være spion.
»Jeg kan ikke lade være med at tænke, at han måske har samarbejdet med en eller flere efterretningstjenester,« siger ROJ TVs nuværende direktør, Imdat Yilmaz, til tidsskriftet Modkraft. Anklagen bakkes op af PKK. Murat Karayilan, der er PKKs fungerende leder, siger nu, at Zonoozi spionerer for Iran under trusler mod sin familie. Også i Iran findes kurdiske oprørere, som kan modtage ROJ TV.
Zonoozi afviser pure: »Det er løgn. Det er, fordi jeg er blevet deres fjende, og derfor opfinder de alle mulige beskyldninger.« Han bekræfter dog, at han en enkelt gang er blevet kontaktet af Irans efterretningstjeneste, da han endnu var ROJ-direktør, men sagde nej til at mødes: »Og jeg ringede til dansk politi og fortalte om det.«


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik