Videoovervågning af København trækker ud

Det lød så enkelt, da politidirektør Hanne Bech Hansen fra Københavns Politi og overborgmester Ritt Bjerregaard (S) i midten af januar lancerede den store plan for videoovervågning i København. Og med regeringens »Tryghedspakke« med ti mio. kr. til øget overvågning kunne der ikke være langt fra tanke til handling. Men videoovervågning er langt fra enkelt.

Byggetilladelser, økonomi, skiltning,
tinglysning, spørgsmålet om hvem der skal og må levere
kameraerne og ikke mindst finansieringen, efter at Københavns
Kommune ikke længere vil bidrage økonomisk, har allerede
forsinket projektet, erkender Hanne Bech Hansen. Hun vil ikke
sætte en præcis dato for, hvornår kameraerne begynder at snurre
i hovedstaden. Det er vores mål, at det sker hurtigst muligt.
Det vigtigste er, at vi vil have det,« siger politidirektøren og
understreger, at Københavns Politi er ved at finde ud af, hvem
der kan levere varen, hvilket udstyr, der skal til, og hvor
mange penge, der er til projektet. En projektgruppe under
Københavns Politi gennemgår i øjeblikket formaliteter. Bliver
det i år? »Ja, det tror jeg på,« siger Hanne Bech Hansen. Også i
Aalborg, hvor arbejdet med overvågning af Jomfru Ane Gade har
været pilotprojekt for resten af landet, er videoovervågningen
gang på gang blevet udsat, fordi krævende forberedelser trækker
i langdrag. Først skulle kameraerne tændes umiddelbart efter
nytår, dernæst 1. april. Nu hedder fristen til sommer. Søren
Jensen, vicepolitikommissær i Nordjyllands Politi og ansvarlig
projektleder for overvågningen i hele Nordjylland, mener, at det
er vigtigt at have præcise ønsker til overvågningen. Handler det
om at skabe tryghed, skal kameraerne være præventive, eller skal
de lette en efterforskning? »Hvis man vil have kameraer, der
opfylder alle tre niveauer, kræver det stor økonomi at anskaffe
det tekniske udstyr. Det er et stort problem, hvis der ikke er
sat penge nok af. Men det er også vigtigt at gøre op, hvad der
reelt er behov for, så man ikke skyder gråspurve med kanoner,«
siger Søren Jensen. I Jomfru Ane Gade har politiet valgt alle
tre niveauer. Men på trods af at gaden kun er 150 meter lang og
derfor forekommer overskuelig at overvåge, er der stadig steder,
hvor kameraerne ikke kan filme, erkender firmaet EF-sikring, der
skal levere kameraerne. »Vi er godt klar over, at Jomfru Ane
Gade ikke kan være fuldstændig overvåget med det antal kameraer,
vi har, og der er nogle fysisk begrænsninger, bl.a. i forhold
til, at mange af restaurationerne har markiser udenfor, som kan
skygge. Men så snart folk står på gaden, så kan kameraerne komme
rigtig tæt på og lave en direkte genkendelse. Man kan se
ansigter, se mærker på jakker, og se om folk står med en kniv,
en flaske eller en mobiltelefon i hånden,« siger Kenneth
Johansen, projektleder på Jomfru Ane Gade-løsningen. Til
sammenligning er der i København tale om meget større og mere
komplekse strækninger, der skal dækkes af kameraer. Og dermed er
vanskelighederne endnu større. Planen er at overvåge Nørrebro
Station og strækningen fra Axeltorv i det indre København over
Rådhuspladsen, gennem Strøget til Nytorv. Men der går lang tid,
før strækningen bliver dækket af kameraer. Ifølge Hanne Bech
Hansen hælder Københavns Politi til at starte ud med et mindre
pilotprojekt. »Det kan der være fornuft i, måske vil det kunne
gøre, at vi kommer hurtigere i gang,« siger politidirektøren,
som ikke vil afsløre, hvilken strækning, det handler om. »Det
kan ikke gøres fra den ene dag til den anden,« siger Hanne Bech
Hansen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik