I en uge kunne passagerer på vej til og fra toget på Vallensbæk Station se et værk af kunstneren Cristina Picchi.
Videoinstallationen er en del af en større udstilling på stationen, som Dias Kunsthal står bag.
I videoen ser man fem personer, der for første gang ser filmen "Sri Lanka’s Killing Fields" om borgerkrigen i Sri Lanka. Filmen følger deres ansigtsudtryk, mens de ser filmen. To minutter inde i videoen kommer der en sekvens, hvor man ser mennesker blive henrettet. Billederne vises på en computerskærm og er utydelige, men alligevel har de virket meget stærkt på flere, der kom forbi på stationen.
Det har skabt en debat om, hvad der må vise i det offentlige rum.
Fremover vil videoinstallationen kun blive vist i en version, hvor de syv omdebatterede sekunder er sløret. I går satte Kunsthallen bag udstillingen pausefisk på skærmen, indtil de havde talt med kunstneren om en redigeret version.
- Nu har vi fået fat i kunstneren. Og vi kommer til at vise en version med sløring af de syv sekunder. Så kan man ikke se de eksplicitte billeder af henrettelsen, men man kan se den meget klare følelsesmæssige påvirkning, på de folk, der ser videoen, forklarer Rasmus Vestergaard, direktør, Dias Kunsthal.
Hele værket er på hjemmesiden
Direktøren er ærgerlig over, at den korte, barske sekvens er kommet til at fylde hele debatten om udstillingen og det specifikke værk.
- Vi er ærgerlige over, at folk lægger mere mærke til de syv sekunder, end de følelsesmæssige reaktioner fra de fem personer, der ser videoen, siger Rasmus Vestergaard, direktør, Dias Kunsthal og fortsætter:
- Vi håber, at folk nu vil se værket i sin helhed, og at det giver stof til eftertanke uden at være for eksplicit. For det har ikke været vores mening at støde folk. Vi arbejder med en stor respekt for de folk, der er på stationen, siger han.
På stationen vil folk altså kun se en version af værket, hvor de syv sekunder er sløret. Men på Dias hjemmeside ligger værket stadig i sin helhed sammen med endnu en video, der ifølge direktøren er endnu mere eksplicit.
- Det er et værk, vi aldrig kunne drømme om at vise på stationen, siger Rasmus Vestergaard.
