00:39

Drone-optagelser: Torben Sørensen. Video: Torben Sørensen.

Drone-video: Her kommer det første cruise-skib til Hundested

Efter mange års planlægning og hårdt forarbejde er det første krydstogtskib søndag kommet til Hundested.

Havnen i Hundested summer søndag formiddag af liv og økonomiske forventninger. 

Omkring klokken 8 skete nemlig det, byens erhvervsliv har ventet på siden 2008: Et krydstogtskib lagde til kaj i Hundested Havn.

Der er omkring 800 passagerer og 700 besætningsmedlemmer i det første krydstogtskib, og omkring halvdelen af gæsterne forventes at blive i nærområdet i løbet af dagen.

De fleste turister på krydstogtskibet er fra England, og Hundested tager imod passagererne med åbne arme. Der er blandt andet arrangeret gratis shuttlebus-ture og lavet flere forskellige aktiviter i byen og nærområdet.  

I alt kommer der tre krydstogtskibe til Hundested i løbet af de kommende måneder.

Du kan se meget mere om krydstogt-eventyret i Hundested her:

02:13

Efter otte års forarbejde kommer det første krydstogtsskib til Hundested Havn på søndag. Og forventninger til havnen som fremtidig krydstogtsdestination er tårnhøje. Foto: TV 2 Lorry

Luk video