Video hitter: Helsingør tager tykt pis på Vesterbro-hipstere

En reklamefilm for Helsingør Kommune er siden tirsdag blevet set mere end 140.000 gange på Facebook.

Med teksten "Kender du nogen, der trænger til at blive mindet om, at der også findes et liv uden for København?" har Helsingør Kommune smidt en underholdende reklamevideo på Facebook. 

I den lille film møder vi hipsteren "Valdemar Skytt", som elsker bydelen Vesterbro så meget, at han får det fysisk dårligt, så snart han nærmer sig bydelens ydre grænse.

Valdemar Skytt kommer i behandling, og efter ganske få uger er han i stand til at kigge på bolig uden for Vesterbro sammen med konen. 

Videoen blev uploadet af Helsingør Kommune på Facebook tirsdag formiddag og er nu afspillet mere end 140.000 gange. 

Videoen rammer plet

- Vi har lavet videoen, fordi den på en sjov og spændende måde gør opmærksom på, at der er et liv uden for hovedstadens områder, hvor man både kan drikke café latte og tage havkajakken under armen, siger Stine Johansen, kommunaldirektør i Helsingør til TV 2 Lorry. 

Hun er af den opfattelse, at mange københavnere har svært ved at rykke sig ud af kommunegrænsen, fordi det er 'det trygge.' Derfor skal videoen være med til, at de får øjnene op for livet på den anden side af Københavns Kommune. 

- Det er familier, den yngre målgruppe, som vi tror kunne have glæde af at få øjnene op for det liv, som de kan få glæde af i kommunen, siger kommunaldirektøren. 

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Livsstil

sanne salomonsen

Rockmama sælger ud af sin garderobe

Gaveindpakning i stof FB COVER

playCecilie og Karen vil ændre juletradition for at redde 800 tons gavepapir

Scooterbanden

playNy "bande" på Vestegnen: Nu cruiser ældre sammen i Vallensbæk

Gribskov Grå Sammen - 2G på skovsti

playFem enkle råd hjælper gymnasieelever gennem en presset hverdag

Helsingør

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere