Video fik sexkrænker til at melde sig

Københavns Politi offentliggjorde i dag overvågningsbilleder af en mand, som politiet mener står bag flere sexkrænkelser. Nu har han meldt sig.

Opdateret klokken 21.50

Københavns Politi har fredag offentliggjort et billede og en video af en mand, som politiet mener står bag flere sexkrænkelser i København.

I videoen ses manden ved en 7-Eleven-butik på Nørrebros Runddel om natten lørdag d. 7 november. Det fik her til aften en mand af bulgarsk oprindelse til at melde sig selv.

Kort efter klokken 2 om natten beføler denne mand ifølge politiet en kvinde på ballen på Nørrebrogade ved Nørrebros Runddel. Hun 'gør anskrig', men manden følger efter hende til Holtegade, hvor han igen beføler hendes baller.

Samme lørdag klokken cirka 6 beføler han endnu en kvinde på ballen og tager fat i hendes jakke. Han forsvinder, da hun gør anskrig. Overgrebet fandt sted på Nørrebrogade udenfor Kvickly.

Det var i dag ikke været muligt at få Københavns Politi til at forholde sig til, om manden på videoen er mistænkt for flere sexkrænkelser. Som vi her på tv2lorry.dk kunne berette tidligere i dag, mener Københavns Politi, at i alt 23 kvinder kan have været ofre for den samme gerningsmand.

Den 29-årige bulgarske mand er efter endt afhøring løsladt, men sigtet for to tilfælde af blufærdighedskrænkelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik