Viceborgmester Sui Zhenjiang fra Beijing tog til Hundested

Hundested præsenterede sit havneområde for en nysgerrig kinesisk delegation

Der er langt fra Beijing i Kina til Hundested i Danmark. Men dog ikke længere, end at den nordsjællandske havneby fredag eftermiddag fik besøg af en delagation bestående af politikere og embedsfolk, som ville høre nærmere om, hvordan Halsnæs kommune har udviklet havneområdet i Hundested.

Det var borgmester Steffen Jensen, der tog imod på havnen, da  de seks kinesere ankom midt på dagen - anført af Beijings viceborgmester, Sui Zhenjiang. Der blev givet hånd - og hele gruppen af værter og gæster behørigt fortograferet, og så gik borgmester Steffen Jensen og havnens direktør Søren Brink ellers i gang med at fortælle gæsterne om visionerne for området.

 -Hundested er i en rigtig spændende udvikling. Mange af de gamle havnebygninger har allerede fået nyt liv med de mange spændende kunsthåndværkere og spisesteder, der understøtter den helt særlige atmosfære i havnen. Det er en udvikling, vi som kommune har understøttet både med lokalplanlægning, sparring med iværksættere og mange gode dialoger med såvel havnen som lokalområdet. Vi synes selv, at Hundested har rigtig meget at byde på, og derfor var det også en stor glæde at kunne fortælle viceborgmesteren fra Beijing om processen med at udvikle havneområdet," siger Steffen Jensen i en pressemeddelelse fra Halsnæs Kommune.

Kineserne er i Danmark som et led i i Beijing Design Week. Her har de udvalgt Københavns som samarbejdsby - men de bad også om muligheden for at besøge en lille, autentisk havneby - og det blev altså Hundested.

Kineserne tilbragte fem timer i Hunbdested.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik