Viceborgmester siger stop efter skudsag

14 skud mod viceborgmester Tina Jensens hus i december sidste år er nu inddirekte årsag til, at hun har besluttet ikke at genopstille ved næste kommunalvalg.

Episoden var nemlig
startskuddet til en længere selvransagelse hos Tina Jensen, og
den voldsomme oplevelse satte en masse tanker i gang hos
politikeren, skriver DAGBLADET Roskilde, onsdag.- Jeg kunne være
blevet dræbt den aften, og det hele havde været forbi for mig.
Det fik mig til at stoppe op og tænke: Hvad vil jeg egentlig med
mit liv? Og svaret blev, at det egentlig ikke var politik, jeg
ville bruge min tid på, siger Tina Jensen.Det var dog ikke nogen
let beslutning, for hun har været meget glad for sin tid i
byrådet. Men lysten til at kaste sig over nye ting er større end
den politiske ambition, så nu er det en coach- og healing-
uddannelse, der bliver Tina Jensens nye fokus.- Jeg gik ind i
politik for at hjælpe mennesker, men som politiker kan man godt
blive lidt frustreret over, at man er afhængig af andre og ofte
et flertal for at hjælpe. Jeg vil gerne fri af de begrænsninger
og hjælpe på en anden måde, forklarer hun, men understreger, at
hun ikke har taget beslutningen, fordi hun er træt af politik.-
Slet ikke. Efter det, der er sket, vil jeg bare gerne bruge min
energi og mine kræfter på nogle andre ting. Men jeg går derfra
med en stor respekt for politik og vores demokrati, siger
hun.Tina Jensen havde det lige efter skudepisoden tilsyneladende
godt, men i slutningen af april kom en forsinket reaktion. Hun
blev sygemeldt i tre måneder, og det er i den periode, at hun
har taget beslutningen om at forlade politik til næste
kommunalvalg.- Vi er så gode til at sige, at vi kun har ét liv
og skal bruge det ordentligt, men mange af os formår ikke at slå
autopiloten fra og gøre de ting, vi egentlig gerne vil. Det er
det, jeg prøver på at gøre nu, siger hun til DAGBLADET
Roskilde.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik